Af - 21/03-17 21:35

'Gift ved første blik'-Christian efter hård udmelding: - Det mest ubehagelige i verden'Gift ved første blik'-Christian efter hård udmelding: - Det mest ubehagelige i verden

Christian og Mette fungerede ikke som par i 'Gift ved første blik'. Han havde dog håbet, hun ville have grebet bruddet anderledes an.

Bildstrecke im Grossformat »

De fire nye ægtepar er flyttet sammen, og hverdagen er begyndt at melde sig. Den nylige bryllupsrejse er blevet til minder i fotoalbummet, og DR's kameraer følger ikke længere de otte deltagere så intenst som i begyndelsen.

Det har givet parrene i DR1's kærlighedseksperiment 'Gift ved første blik' tid til at mærke efter. Og i tirsdagens afsnit så man, hvordan Mette Tell var blevet mere og mere bevidst om, at hun ikke følte sig tiltrukket af sin ægtemand Christian Lundmand Jensen.

LÆS OGSÅ: 'Gift ved første blik'- Christian afslører: Havde hemmelig samtale med psykolog

En udmelding, der faldt forholdsvis spontant under en samtale med programmets tilknyttede psykolog. Christian Lundmand Jensen havde fornemmet, at noget lurede under overfladen. Lige fra begyndelsen har han været god til at kærtegne sin brud og fortælle hende om sine følelser uden at få så meget igen, og i sidste afsnit valgte han at lave en aftale med psykologen for at tale det hele igennem - uden Mette.

Derfor kom Mette Tells ærlige udmelding ikke som et chok. Alligevel havde han svært ved at forstå det.

- Jeg vidste, at der var noget. Men jeg vidste ikke, at det gik på det fysiske. Og jeg havde svært ved at acceptere, at hun ikke fandt mig tiltrækkende. På det tidspunkt havde jeg svært ved at forstå, at det fyldte så meget, når vi lige fra starten havde fået at vide af eksperterne, at vi ikke nødvendigvis skulle føle tiltrækningen med det samme - hvis overhovedet. Men det var nemt for mig at sige, når jeg var fysisk tiltrukket af hende. Det var jeg lige fra begyndelsen, siger Christian Lundmand Jensen.

LÆS OGSÅ: Martin fra 'Gift ved første blik' afslører: Jeg spottede Birgitte to år inden programmet

Efter mødet med psykologen var der stille i bilen hjem til Ringsted, hvor Mette Tell bor. Og her bad Christian Lundmand Jensen lige om et øjebliks ro. Uden kameraer. Og uden Mette.

- Selvfølgelig rammer det hårdt. Jeg er jo tiltrukket af Mette. Hvis der er en person, som du er rigtig glad for og respekterer, og du synes, at det kan blive til noget rigtig godt - og så lige pludselig får du at vide, at det synes hun ikke. Så er det da helt naturligt, at jeg bliver såret. Hendes reaktion sårede mig dybt, og det tog mig en hel dag at komme over det, siger han.

LÆS OGSÅ: Så du 'Gift ved første blik'? Derfor sad Nicolas og Camilla i akavet stilhed

Han var bestemt ikke sur på sin hustru, for han vidste godt, at noget af det sidste, Mette Tell ønskede, var at såre nogen, fortæller han her et halvt år efter, at programmet er blevet optaget. Men det gjorde ekstra ondt, fordi hun ikke kunne fortælle præcis, hvorfor hun ikke var tiltrukket af ham.

- Jeg bliver såret og frustreret, for det er ikke noget, jeg kan gøre noget ved. Hvis jeg havde et skæg, og nogen ville af med mit skæg, så kunne jeg klippe det. Det ville jeg hjertens gerne gøre. Men siden hun ikke har et specifikt problem, så er jeg handlingslammet. Det er noget af det mest ubehagelige i verden for mig. At jeg er hjælpeløs, siger han.

LÆS OGSÅ: Birgitte fra 'Gift ved første blik' føler sig udstillet

I et tidligere afsnit af den populære DR-serie havde et af de andre par en lignende oplevelse. Her måtte Camilla Ellekilde Høj erkende, at hun ikke kunne tænde på sin nye mand, Nicolas Feer, så længe han havde et uplejet skæg. Efter et kort tilløb tog hun ham derfor med til barberen, hvilket endte med at blive en kæmpe lettelse for dem begge.

Og selv om Mette Tell ikke havde noget lige så konkret at gå ud fra, så ville Christian Lundmand Jensen ønske, at hun også havde taget springet og havde fået det sagt lige så tidligt som meddeltageren.

- I min drømmeverden ville jeg gerne have haft, at hun havde sagt det noget før. For det første var jeg ikke gået så længe med en uro og usikkerhed, og for det andet havde der været mere tid til at arbejde med det, siger han med henvisning til, at eksperimentet løber i fem uger, hvorefter parrene skal tage stilling til, om de fortsat vil være ægtefolk.

LÆS OGSÅ: Anders blev gift på Paradise Hotel: Sådan har jeg det med det i dag

Han understreger dog, at han ikke føler, at hustruen har holdt ham for nar ved at gemme på det, da følelsen af manglende tiltrækning har været lige så svær at håndtere for hende, som det endte med at være for ham.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx