Af - 07/12-16 20:12; Opdateret: 07/12-16 23:00

10 ting du ikke vidste om ’Krummernes jul’10 ting du ikke vidste om ’Krummernes jul’

Julekalender: Hver dag i december kigger vi tilbage på en gammel tv-julekalender og serverer facts, som du kan underholde med under julefrokosten. Vidste du for eksempel at...

Kan du ikke huske, hvad der sker i 'Krummernes jul'? Thomas Norgreen fra 'Ludvig og julemanden' giver dig et kort resume. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Optaget i Kgs. Lyngby


Lejligheden, som familien Krumborg bor i, ligger ifølge danskefilm.dk på Christian X’s Allé i Kgs. Lyngby.

Lego-Grunk


Når Lukas Forchhammer, der spiller Grunk, ikke lige var i humør til at spille skuespil, fik han Lego af producent Regnar Grasten. Så blev han altid god igen, har Regnar Grasten fortalt til metroxpress.

Karate-Krumme


Per Damgård, der spiller Krumme i ’Krummernes jul’, havde i 1996 det sorte bælte i karate og var blevet Danmarksmester i sin årgang, fortalte han til BT.

Lille Krumme


Hvis du husker Krumme som en lille spirrevip, så ragede han ifølge Ritzau også kun 133 centimeter op i landskabet i 1996.

Brand-katastrofe


I foråret kort før de skulle i gang med at indspille ’Krummernes jul’, brød manuskriptforfatteren John Stefan Olsens hus i brand. Manuskriptet til de sidste seks afsnit lå stadig i huset, da brandmændene kom, og kun i sidste øjeblik blev det reddet ud, skrev BT.

10 ting du ikke vidste om 'Bamses julerejse'
10 ting du ikke vidste om 'Bamses julerejse'

Jarlen måtte ikke være med


I de første ’Krumme’-film var Jarl Friis-Mikkelsen fast skurk. Men da han i 1996 var underholdningschef på DR1, kunne han ikke medvirke som skurk i en TV2-julekalender.

Post-rod


Grunk smider i ’Krummernes jul’ sit brev til julemanden ud af vinduet. Det blev efterfølgende så stor en trend blandt danske børn, at forældre skrev klagende læserbreve. Der var jo nogen, der skulle rydde op bagefter.

Ægte rensdyr


Skandinavisk Dyrepark på Djursland havde venligst udlånt deres rensdyr Rudolf til julemanden i ’Krummernes jul’.

”Genforening” af popband


Det populære band Tøsedrengene var for længst gået i opløsning, da de to medlemmer Maria Bramsen og Henrik Stanley Møller alligevel fandt sammen for at indspille musik til ’Krummernes jul’.

Tiggy


Kan du huske Tiggy og nummeret ’Ring-a-ling’? I 1996 indspillede hun under sit borgerlige navn Charlotte Vigel tre sange til ’Krummernes jul’: ’December er bare så fed’, ’Julestjerne’ og ’Godnat’.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx