Af Fie West Madsen - 28/01-18 12:19; Opdateret: 28/01-18 12:34

Se den hvis du tør: Her er 'den mest vanvittige gyserfilm i flere år'Se den hvis du tør: Her er 'den mest vanvittige gyserfilm i flere år'

Allerede inden gyserfilmen 'Hereditary' har ramt biograferne verden over, er den blevet udråbt til at være en af de mest uhyggelige film i flere år. Se traileren allernederst.

storybild

Filmen har i den forløbne uge haft midnatspremiere på Sundance filmfestivalen i Utah, USA, hvor den er blevet vist for branchefolk og filmkritikere. De har ikke været i tvivl om, at her er en film, der kan få folk til at sidde på det yderste af sædet i biografen.

Den amerikanske avis USA Today tøver ikke med at kalde filmen 'den mest vanvittge gyserfilm i flere år' og skriver samtidig, at hvis du har din nattesøvn kær, bør du nok ikke gå i biografen og se 'Hereditary'. Thrillist kalder filmen 'Den mest foruroligende og skræmmende gyserfilm i flere år', og Vanity Fair kalder filmen for 'en uhyggelig Sundance sensation'.

Flere anmeldere påpeger også, at filmen ikke kun er ekstremt uhyggelig. Den er også fremragende. Flere sammenligner filmens niveau med tidligere års roste gyserfilm som 'The Babadook' og 'It Follows' og Varietys anmelder skriver blandt andet, at det er en af de mest spændende film, han har set på Sundance filmfestivalen i år. Også Vulture udråber filmen til en af festivalens bedste.

På det sociale medie Twitter skriver flere, at filmen er en af de mest vanvittige gyserfilm, de har set.

'Min mave vender sig ALDRIG på grund af en film, og der er et øjeblik i den her film, der er så vanvittigt, at jeg næsten blev vanvittig,' skriver instruktør Aaron Morgan blandt andet på Twitter.

Filmanmelder Joashua Rothkopf skriver, at der ikke kommer en mere uhyggelig film i år.

'Hereditary er så foruroligende, at du vil gispe efter vejret i biografen,' skriver han blandt andet.

'Hereditary' handler om en familie, der pludselig lærer nye ting om deres familiehistorie, da bedstemoderen dør.

Instruktøren bag er Ari Aster, der ifølge filmselskabet bag filmen, A24, 'omdanner en familiær tragedie til noget ondskabsfuldt og dybt foruroligende og skubber gyserfilmen ind i et nyt terræn med sit splittende portræt af arv, der er gået helt ind i helvede.'

A24, er et filmselskab, der er kendt for at skabe succesfulde film. Således står selskabet både bag 'Lady Bird', 'The Disaster Artist' og 'The Florida Project', som alle er anmelderroste. Både 'Lady Bird' og 'The Florida Project' er desuden nomineret til Oscar-statuetter.

Herunder kan du se traileren til filmen, der får amerikansk premiere 8. juni i år.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Oister ændrer ulovligt mobilabonnement
bt.dk
Verdens rigeste: Jeg - og andre...
bt.dk
Fynbo tiltales for dødsbrand...
bt.dk
Uheld skaber lang kø på motorvej
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx