Af Mads Brandsen - 26/01-18 21:00

Chokerende exit under X Factors nådesløse stoleleg: 'Jeg gjorde mit bedste'Chokerende exit under X Factors nådesløse stoleleg: 'Jeg gjorde mit bedste'

SPOILER-ALERT: I denne artikel afsløres det, hvad der sker i fredagens afsnit af X Factor på DR1.

storybild

(Billede: Sarah Christine Nørgaard)

»Hold kæft, et talent!«

X Factor-dommer Thomas Blachman var ikke i tvivl: 21-årige Andreas Kruse har den famøse X Factor, som programmet leder efter - og derfor skulle han selvfølgelig have en stol i fredagens five chair-challenge.

Men det varer ikke længe. For da Markus skal have en stol, ryger Andreas ud igen. Hurtigt begynder publikum at buhe.

»Det var et dårligt valg«, råber en af publikummerne.

Men Sanne Salomonsen står fast.

»Jeg er nødt til at gå efter dem, jeg er sikre på, der kan gå hele vejen. Jeg vil lave en stjerne,« siger hun.

I dag har Andreas Kruse det ganske fint med oplevelsen.

»Jeg levede fuldt ud op til mit eget niveau og mine forventninger til mig selv. Jeg fik god respons - og det var jeg glad for. Jeg tror, der var nogle andre grunde til, at jeg røg ud,« siger han, der tidligere har spillet i et band, som har haft drøftelser med et pladeselskab.

»Jeg så egentlig mest X Factor som ny måde at udtrykke mig på rent musikalsk, jeg ikke havde prøvet. Det har været meget fint.«

Musikalsk har han ikke lært så meget nyt på den korte tid, men han har lært noget om fremtoning.

»Normalt er jeg typen, der taler over mig. Det går ikke i X Factor.«

Fremover er Andreas Kruse ikke sikker på, at det er musikken, der skal være hans levevej.

»Jeg er i gang med et sabbatår, hvor jeg arbejder og har tid til at lave sjove ting. X Factor var en af dem. Til sommer skal jeg læse videre, og uden at jeg har lagt mig helt fast endnu, så er det uddannelsen som bygningskonstruktør, der rumsterer mest i mit hoved,« siger Andreas, der både til audition og i aftenens five chair-challenge har gjort sig bemærket med sin høflighed.

Dommerne fik et håndtryk, når han kom ind på scenen.

»Jeg skulle måske have ladet være med at give dem hånd. Det var virkelig ikke for at fedte. Det er nok bare min opdragelse«, smiler han.

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Efter rygter om affære med Løkke: Nu...
bt.dk
Efter et ægteskab fyldt med...
bt.dk
Bankfolk deler dramatisk foto efter...
bt.dk
Beckham-søn viser sin nye tatovering...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx