Af Fie West Madsen - 09/08-17 09:23

Hollywood-par skal skilles: Nu afslører bog intime detaljer om deres forholdHollywood-par skal skilles: Nu afslører bog intime detaljer om deres forhold

Skuespillerparret Chris Pratt og Anna Faris meddelte mandag, at de er blevet separeret efter otte års ægteskab, men om bare få måneder udkommer en bog, som angiveligt giver et unikt indblik i parrets liv sammen.

storybild

FILE PHOTO Chris Pratt (R) poses with his wife Anna Faris as they attend a premiere of the film "Guardians of the galaxy, Vol. 2" in London April 24, 2017. REUTERS/Hannah McKay/File Photo (Billede: Hannah Mckay)

Det skriver Entertainment Weekly.

Bogen har titlen 'Unqualified' (ukvalificeret, red.) og er skrevet af Anna Faris, som har en podcast med samme titel. Den er angiveligt skrevet i en periode, hvor parret stadig havde det godt sammen, og derfor giver den et indblik i deres forhold fra den spirrende start i 2007, hvor Faris og Pratt mødte hinanden på settet til filmen 'Take Me Home Tonight', gennem deres spontane bryllup på Bali og til fødslen af deres søn, Jack.

I bogen beskriver Anna Faris ifølge Entertainment Weekly, som har haft adgang til en ufærdig version af bogen, hvordan hun i begyndelsen hjalp Chris Pratt med at score nogle af statisterne på settet til 'Take Me Home Tonight', men som tiden gik, og de to blev tættere, kunne hun mærke, hvordan hun blev jaloux. På daværende tidspunkt var Anna Faris dog selv gift med skuespilleren Ben Indra, men som forholdet til Chris Pratt udviklede sig, var der til sidst ingen vej tilbage, og Faris lod sig skille fra sin mand for at indlede et forhold med Chris Pratt.

Herfra tog deres forhold hurtigt fart. Efter at have datet i kort tid tog de på en backpackerrejse gennem Europa sammen, og her fortalte Chris Pratt for første gang Anna Faris, at han elskede hende og ville gifte sig med hende. Efter ni måneder flyttede de sammen, og i 2009 - to år efter de mødte hinanden første gang - blev de spontant gift på Bali, da de fandt ud af, at hotellet tilbød det som en mulighed.

'Unqualified' giver også læseren et indblik i, hvordan det ikke altid er lige nemt at være et par i Hollywood, hvor man konstant er omgivet af presse og sladder. Da Chris Pratt i 2016 spillede over for skuespillerinden Jennifer Lawrence i rum-romancen 'Passenger', prøvede flere medier at antyde, at de to var mere end venner, og i bogen fortæller Anna Faris ærligt, hvordan hun har haft svært ved at holde jealousien på afstand til tider - især når hendes mand skulle kysse andre kvinder på skærmen.

På samme måde kunne Chris Pratt også blive jaloux på Faris, når hun indspillede romantiske scener med andre mænd.

I bogen beskriver Anna Faris også fødslen af sin søn, ligesom hun taler om et fremtidsscenarie, hvor hende og Pratt får flere børn sammen. Noget, der umiddelbart ikke længere er i kortene efter parrets seperation.

Selvom Hollywoodparret ikke længere er sammen, fremgår det ifølge Entertainment Weekly tydeligt i bogen, at de har elsket hinanden højt gennem årene. Således har Chris Pratt også skrevet forordene til bogen, og Anna Faris har dedikeret et helt kapitel til udelukkende at skrive om alle de ting, Chris Pratt gør (eller gjorde) for hende, som hun værdsætter. Det inkluderede blandt andet at flette hendes hår og sende håndskrevne digte og breve, når han var på filmoptagelser rundt om i verden.

Ifølge Entertainment Weekly og Amazon står bogen til udgivelse den 24. oktober i år, det er dog uvist, hvorvidt parrets seperation får en betydning for udgivelsen.

 

 

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx