Af - 09/12-13 08:00

Husker du Poul Thomsen? Det laver han i dagHusker du Poul Thomsen? Det laver han i dag

Manden, der lærte en hel generation af danskere alt om dyr i 80’erne og 90’erne, er stadig dus med dyrene

storybild

Her ses Poul Thomsen med sin hund Farbror. (Billede: Polfoto)

- Hej, det er Poul Thomsen.

Den dybe karakteristiske stemme i den anden ende af telefonrøret er ikke til at tage fejl af. Den tilhører nemlig manden, der i omkring 25 år har underholdt og informeret danskerne omkring dyr i programmer som ”Dus med dyrene” , ”En naturlig forklaring” og ”Hund og hund imellem” på DR1.

Husker du Gummi-Tarzan? Her er han i dag
Husker du Gummi-Tarzan? Her er han i dag

Men hvad går danskernes egen Dr. Dyregod nu og laver, efter han gik på pension?

- Jeg holder masser af foredrag, laver reklamer. Så har jeg mine hunde, mine høns, og jeg har fjorden, hvor jeg fisker, og så prøver jeg at lære at spille guitar. Jeg har nok at se til, griner han højlydt.

Folk genkender stemmen
Poul Thomsen er nu 75 år og bor i Randers med sin kone Susanne og parrets to hunde Farbror og Lillebror. Men selv om han nyder sit otium, så ser han tilbage på over to årtiers fjernsyn med stor glæde.

- Jeg lavede jo tv, da vi var den eneste hane i hønsegården. Der var jo stort set kun DR. Så da jeg sendte dus med dyrene lørdag i primetime, havde vi jo seertal, der ville noget.

Og mange af de seere genkender stadig Poul Thomsen – eller hvert fald stemmen.

- Hvis jeg står ved bageren, og der er kø, så vender hovederne sig ofte, når jeg lige bestiller tre håndværkere. Den stemme kan de genkende, og det er jo helt fint.

Husker du Pyrus? Det laver han i dag
Husker du Pyrus? Det laver han i dag

Men han indrømmer dog også, at det mest er den ældre generation, som genkender og stopper ham på gaden.

- Jeg bliver jævnligt kontaktet på gaden af venlige folk, der siger ”goddaw Poul Thomsen og tak for de gode programmer”, og så spørger de, hvordan Balder har det?, og det synes jeg jo er lidt sjovt.

Balder var Poul Thomsens hønsehund, som han havde med i studiet i "Dus med dyrene", men hunden, som hele Danmark tog til sig, døde for knap 30 år siden.

Udover reklamer og foredrag så har den dyreelskende tv-vært haft en meget lille rolle i filmen "Sprængfarlig Bombe" i 2006, fordi hans søn Morten arbejdede på filmen.

Hvis du nu er kommet en smule i nostalgisk humør, kan du gense mange af Poul Thomsens programmer på DR Bonanza ved at følge dette link.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx