Af Bo Poulsen - 07/09-17 12:26

Fanget af hemmelig klausul i flere år: Står Hollywood-par endelig frem?Fanget af hemmelig klausul i flere år: Står Hollywood-par endelig frem?

Rygterne har svirret længe, men nu lader det til, at Katie Holmes og Jamie Foxx officielt er kærester.

storybild

Ifølge flere medier har Katie Holmes og Jamie Foxx dannet par i flere år.

Den amerikanske skuespiller Katie Holmes blev skilt fra sin ægtemand, Tom Cruise, i 2012. Allerede i 2013 gik de første rygter på, at hun og skuespilleren Jamie Foxx havde indledt en hed romance. Et rygte som den amerikanske sladderpresse har holdt liv i lige siden.

Og nu ser det ud til at parret endelig er sprunget ud sammen på en strand i Malibu i USA. Daily Mail og TMZ bringer således billeder af parret, der går hånd i hånd på stranden.

Tidligere er de blevet set sammen til koncerter og fødselsdagsfester. Begge har indtil videre fastholdt, at der er tale om et helt platonisk forhold. Nu er spørgsmålet så bare, hvor længe der skal gå, inden vi ser de to skuespillere helt officielt som par?

Ifølge Daily Mail skyldes hemmelighedskræmmeriet en klausul i Katie Holmes skilsmisseaftale, der angiveligt skulle gå på, at den 38-årige skuespiller ikke må blive set date nogen i offentligheden i fem år. Hvis det passer, så er det jo lige ved at være fem år siden, at hun blev skilt fra Tom Cruise.

Katie Holmes slog igennem i teenageserien 'Dawsons Creek', der blev sendt i slutningen af 90'erne og starten af 00'erne. Efterfølgende har hun gjort sig bemærket i Christoper Nolan-filmen 'Batman Begins', som Bruce Waynes store kærlighed.

49-årige Jamie Foxx slog også igennem på den tv-skærmen i serien 'The Jamie Foxx Show'. Derudover har han vundet en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i filmen 'Ray'.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx