Af - 29/01-17 18:47

Drak en kasse øl for at blive fuld - i dag er Warberg ædru alkoholikerDrak en kasse øl for at blive fuld - i dag er Warberg ædru alkoholiker

En spirende komikerkarriere i storbyen med masser af sjove venner og fest hver dag, var ved at få bugt med komiker Thomas Warberg, der i dag har været ædru alkoholiker i fem år.

storybild

Standup komikeren Thomas Warberg giver show på sin klub på Versterbro. (Billede: ida Guldbæk Arentsen)

Det startede ganske uskyldigt for 12 år siden, hvor den 19-årige komikerspire, Thomas Warberg, flyttede til København for at forfølge drømmen om at underholde med stand-up.

Til at starte med, var betalingen i småtingsafdelingen og gerne i flydende form, og efter et show, var der altid en kollega, der var klar på en lille én. Sådan var det i stand-up-miljøet, og selvom Warbergs kolleger kun var ude og feste et par gange om ugen, endte han med at feste næsten alle ugens dage. Der var altid én, der var klar. Det fortalte han i Ud & Se i 2014.

I dag kan Warberg se tilbage på en årrække som fungerende alkoholiker med en alkoholtolerance, der gjorde, at han nærmest skulle drikke en kasse øl for at være i festligt lag.

Det fortalte han lørdag i Mads & Monopolet, hvor flere lytterdilemmaer handlede om afhængighed.

- Da jeg drak værst, var jeg nødt til at komme der op af for at kunne mærke det, fortæller han.

Festerne, alkoholen og eskapaderne blev brugt i nye jokes, og det var på den måde ikke rigtig noget, komikeren så som et problem. Ungdommen skulle fejres. En dag fik han en sms fra søsteren, der fortalte, at deres far var røget i afvænning. Warbergs eneste svar var et undrende “for hvad?”.

Thomas Warberg: Derfor venter jeg med at få børn
Thomas Warberg: Derfor venter jeg med at få børn

Da moderen fortalte, at hun havde fundet to af farens vodkaflasker, der var fyldt op med vand for at skjule den svindende vodkastand, blev det pludselig alvor. Det var slet ikke faren, der havde tømt flaskerne. Det var Thomas.

Der gik et halvt år, før han i en brandert fortalte kæresten, der tidligere var gået fra ham, fordi han drak for meget, at han havde det dårligt. Derefter startede han i et afvænningsforløb.

- Jeg tog et møde med en vejleder, og jeg sagde, at jeg gerne kunne tænke mig at styre det.

Efter en times samtale, kunne vejlederen fortælle, at hun havde krydset ni ud af ti tegn på alkoholisme af i skemaet.

- Så var det en kold tyrker derfra, fra den ene dag til den anden, fortæller han i Mads & Monopolet.

I dag er Warberg meget opmærksom på den tendens, der ligger i familiens gener, og det har han tænkt sig at sige til de børn, han gerne vil have i fremtiden.

- Det er en snak, jeg på et tidspunkt skal have med mine egne børn. Jeg vil sige “Jeg håber, at du får en god fest i dag, men nu skal du høre, hvad du har arvet fra din farfar”.

De fem års ædruelighed har også fået komikeren til at være ekstra kritisk over for den danske alkoholkultur, hvor et udtryk som “pinlig ædru” er normalt, men også viser, at det skulle være pinligt ikke at drikke.

- Vi skal snart som samfund - det mest drikkende samfund i verden - turde begynde at tage de her konfrontationer med hinanden og sige “skal vi ikke snart drikke mindre?”, for det ødelægger så meget”, siger han i Mads & Monopolet.

Du kan høre hele udsendelsen som podcast her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx