Af JESPER VESTERGAARD LARSEN - 25/06-17 13:27

Dansk musiklegende skifter karriere: - Jeg kan ikke rigtigt synge mereDansk musiklegende skifter karriere: - Jeg kan ikke rigtigt synge mere

Det var hans kone, Lill-Marlen Elnegaard, der for fire år siden gav Michael Bundesen et lærrede og et sæt pensler. Før det havde sangeren aldrig malet i sit liv.

Bildstrecke im Grossformat »

En rød snor er sat op foran indgangen. En bredskulderet mand med solbriller står i døren og lukker folk ind i små grupper.

Galleri Puls Art er fyldt til bristepunktet. Hoveder bliver lagt på skrå. Hager bliver gnedet. Briller taget af og på. Unge piger skærer sige gennem de tæt pakkede lokaler med champagneglas balancerende på blanke fade.

I et hjørne af galleriet sidder kunstneren selv i en kørestol. Han er iført grøn jakke og sorte joggingbukser med malepletter. Han rømmer sig, og gør klar til at hilse gæsterne velkommen, mens en håndfuld pressefotografer stimler sammen og sætter sig på hug i en halvbue rundt om kunstneren.

»Jeg har ikke forberedt en tale. Jeg havde tænkt på, at jeg skulle lave en rap, men det er ikke det, jeg er kommet for,« siger Michael Bundesen ubesværet.

De fremmødte journalister får ikke lov til at interviewe Michael Bundesen, men de mange fans og venner der kom, får et håndtryk og en snak med stjernen.

Blodpropper lammede stemmebåndet

Den folkekære sanger blev i 2011 ramt af to blodpropper i hjernen. I marts fortalte han Billedbladet, at han havde opgivet at komme til at synge igen og at han i stedet har kastet sig over maleriet.

Nikita Klæstrup tager stort skridt: Det skal hun lave nu
Nikita Klæstrup tager stort skridt: Det skal hun lave nu

»Jeg kan ikke rigtigt synge mere, fordi venstre stemmebånds-side er lammet. Det er meget irriterende, men så må jeg gøre noget andet. For mig er det også et spørgsmål om, at jeg har meget tid i løbet af dagen, fordi jeg sidder meget i den her kørestol. Hvis jeg ikke havde noget fornuftigt at tage mig til, ville jeg ikke have det så sjovt, som jeg har det,« siger Michael Bundesen til Billed-Bladet om sit virke som maler.

I de sidste tre år har han udviklet sin stil, der blandt andet er inspireret af de abstrake cobrakunstnere. Resultat hænger på væggene i galleri Puls Art: Farverige, halvabstrakte oliemalerier med titler som »Stærk tobak«, »Den røde tråd« og »Står på en alpetop«.

Det er Michael Bundsens første udstilling og billederne bliver revet væk. Efter en halv time kan galleriejer Henrik Elnegaard fortælle, at halvdelen af billederne er solgt.

»Det er altid nemmere at sælge en kunstner, som har et navn, men det er ikke afgørende for salget. Der er også nogen, der har købt billeder, uden at vide, at det er Michael Bundesen, der har malet dem,« siger Henrik Elnegaard.

Silas Holst skifter karriere: Se hvad han nu skal lave
Silas Holst skifter karriere: Se hvad han nu skal lave

Det var hans kone, Lill-Marlen Elnegaard, der for fire år siden gav Michael Bundesen et lærrede og et sæt pensler. Før det havde sangeren aldrig malet i sit liv.

Blandt de kunstkøberne er Lars Olsen fra Ølstykke. Til daglig arbejder han på en stålfabrik, men i dag er han sammen med sin kone Hanne Olsen - der er laborant - taget til København. De har lige har købt tre billeder for i alt 14.000 kr.

»Jeg er stor shu-bi-dua fan og så faldt jeg for billederne, lige med det samme, da jeg så dem. Jeg har fulgt Shu-bi-dua lige siden jeg var barn. Jeg har fået en autograf på kvitteringen og han skriver en personlige dedikation på bagsiden af billedet,« fortæller den glade kunstkøber.

Lars Olsen har tidligere købt malerier, men aldrig i den prisklasse. Det er første gang, han køber et maleri af en kendt kunstner, og han føler, at de 14.000 er givet godt ud.

Bikiniklædt politibetjent stjal overskrifter verden rundt: Nu skifter hun job
Bikiniklædt politibetjent stjal overskrifter verden rundt: Nu skifter hun job

»Det er jo ikke mange penge, især ikke når man ved, hvem det er og man godt kan lide billederne.«

Tror du, at malerierne bliver mange penge værd?

»Jeg kan da ikke forestille mig, at de bliver mindre værd, når man tænker sådan på det, men det er ikke derfor vi har købt dem. Det er fordi, vi kan lide det,« siger Lars Olsen.

Michael Bundesens billeder kan opleves på Galleri Puls Art i København frem til 22. juli.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx