Af Silla Bakalus - 13/10-17 18:16

Scorer millioner trods nedgang: Så meget er Seebachs pengetank voksetScorer millioner trods nedgang: Så meget er Seebachs pengetank vokset

Det er gode penge at hente i musikbranchen. Det vidner hitmageren Rasmus Seebachs seneste regnskab om.

storybild

(Billede: Tommy Kofoed)

'Hvorfor går vi rundt og tror, det er så vigtigt at lave den million'?, lyder det i Rasmus Seebachs sang 'Millionær'.

Millionen behøver den 37-årige sanger dog ikke længere at bekymre sig om. Dem har han efterhånden fået en del af.

Selv om det seneste år ikke har været det mest indbringende, og der været en nedgang i indtægterne, så ruller millionerne alligevel ind i selskabet Top Notch Invest ApS, som Rasmus Seebach ejer sammen med sin bror, Nicolai Martin Seebach.

Selskabet ejer brødrenes andre selskaber, herunder selskabet Top Notch Management ApS, der har til formål at 'udøve management af kunstnere inden for musikbranchen'. Og det er der gode penge i.

De to brødre kan nemlig glæde sig over, at de har tjent hele 3,2 millioner kroner efter skat. Det er godt nok noget mindre end de 4,1 millioner kroner, som brødrene tjente sidste år, men alligevel er formuen steget betragteligt.

Det nyeste overskud har ført til, at selskabets egenkapital er steget fra 5,1 millioner kroner til 8,2 millioner kroner.

Det er især i Top Notch Management ApS, at brødrene har tjent de mange penge, idet overskuddet i selskabet lød på 3,2 millioner kroner.

LÆS OGSÅ: Raket-Madsens pludselige beslutning vækker undren: 'Det er usædvanligt'

Rasmus Seebach, der er søn af den afdøde sanger Tommy Seebach, fik sit gennembrud i 2009. Siden har han produceret hits på stribe – heriblandt sangene 'Lidt i fem', 'Engel' og 'Natteravn'. Derfor må det formodes, at han også har en betragtelig indtægt fra sin musik. Men da pengene ikke står registeret i selskaber, kan BT ikke få indsigt deri.

I 2012 beskrev BT dog, hvordan lønnen for de største dansker stjerner – herunder Rasmus Seebach – typisk ligger for over 200.000 kroner per festival.

Metroxpress lavede i 2014 også en gennemgang af danske musikeres lønninger. Her kom det frem, at Kim Larsen lå helt i top på lønningslisten i 2013 med en indtægt på 6,1 millioner kroner. Dog var regnskaberne for Rasmus Seebach, L.O.C. og Medina ikke tilgængelige på det tidspunkt.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx