Af PETER ØLHOLM HANSSON - 10/05-17 21:00

Eks stod frem på direkte tv: Én ting holdt George Michael altid hemmeligEks stod frem på direkte tv: Én ting holdt George Michael altid hemmelig

Få mennesker var tættere på George Michael end ekskæresten Kenny Goss.

storybild

George Michael. (Billede: Scanpix/ MAX NASH)

Alligevel blev den afdøde sanger ved med at have en dyster hemmelighed for partneren gennem 15 år.

Det fortalte Kenny Goss onsdag, da han deltog i et interview på britisk morgenfjernsyn for at sætte fokus på psykiske sygdomme. Her afslørede den texanske forretningsmand flere detaljer om sit forhold til verdensstjernen, der varede fra 1996 til 2011.

»George var et af de mest ærlige mennesker, jeg nogensinde har mødt. Sommetider var han for meget. Men han var nok ikke ærlig omkring stoffer. Han vidste, hvordan jeg havde det med det,« sagde Kenny Goss ifølge Daily Mail.

Det var 1. juledag sidste år, at verden mistede en af sine mest ikoniske, mandlige vokalister. Klokken 13:42 blev lokale myndigheder kaldt ud til en ejendom i Goring i Oxfordshire, der ligger nordvest for London. Her mødte redningsmandskabet en livløs George Michael, og det kom senere frem, at stjernen døde af hjertesvigt.

Familie og nære venner tog afsked med George Michael
Familie og nære venner tog afsked med George Michael

Gennem stjernens karriere har det været velbeskrevet, at George Michael havde et massivt misbrug af pot og andre substanser. Den hårde livsstil skulle Kenny Goss stå model til igennem store dele af sit forhold til sangeren. Blandt andet proklamerede George Michael tidligere, at han på et tidspunkt røg 25 joints om dagen.

Selv var Goss dog ingen asket og havde et alkoholmisbrug at slås med. Men derudover oplevede han, hvordan han undertiden var nødt til at skylle George Michaels stoffer ud i toilettet for at holde ham væk fra fristelserne.

Ifølge interviewet endte Kenny Goss og George Michael deres forhold i 2011 på god fod. Og Kenny Goss fortsatte med at holde et vågent øje med manden, han havde givet 15 år af sit liv.

Læge om George Michael: Han vidste, han skulle dø
Læge om George Michael: Han vidste, han skulle dø

Kenny Goss fortæller samtidig, at han talte med George Michael så sent som en måned før hans død. Og der er masser af gode minder at klynge sig til på trods, siger ekskæresten. Forklaringen på sangstjernens triste skæbne skal ifølge eksen nok findes i, at George Michael hadede berømmelsen og aldrig fandt sig til rette med den.

Forholdet mellem Kenny Goss og George Michael var dog tilsyneladende en årsag til, at stjernen ikke døde langt tidligere. En psykiater fortalte nemlig på et tidspunkt Kenny Goss under hans forhold til stjernen, at han nok var årsagen til, at George Michael stadig var i live på det tidspunkt.

George Michael blev 53 år.

LÆS OGSÅ: George Michael døde af hjerteproblemer og fedtlever

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx