Af Fie West Madsen - 31/07-17 11:38

Hun var en lovende tv-stjerne i 90'erne: Nu er hun dømt for drab og lever et anonymt livHun var en lovende tv-stjerne i 90'erne: Nu er hun dømt for drab og lever et anonymt liv

Amy Locane havde en lovende fremtid foran sig. I starten af 1990'erne landede hun først en hovedrolle i filmen 'Cry Baby', hvor hun spillede over for Johnny Depp, og siden fik hun en rolle i første sæson af tv-serien 'Melrose Place', der blev en af 1990'ernes mest populære serier.

storybild

Amy Locane (th.) har blandt andet været med i hitserien 'Melrose Place', men siden er det gået ned ad bakke for skuespillerinden.

Hun fik siden flere roller, men i midten af 00'erne trak hun sig en smule tilbage fra skuespillet for at hellige sig familielivet. I 2010 skete der dog en skæbnesvanger hændelse, som satte en brat stopper for Locanes karriere for altid. I beruset tilstand påkørte hun et ægtepar og dræbte 60-årige Helene Seeman, der var mor til to og professor på New York University.

Det skriver Entertainment Weekly, der har lavet en større artikel om sagen.

Amy Locane havde tidligere på dagen været til en fest på et teater, og siden var hun taget til grillfest, hvor også hendes daværende mand og deres to venner befandt sig. Efter at have drukket store mængder alkohol valgte Locane at sætte sig ind i sin bil alene for at køre hjem - en tur, der endte fatalt, da hun påkørte ægteparret Fred og Helene Seeman, der var i færd med at lave et venstresving ind i parrets indkørsel.

Helene Seeman døde på stedet.

Det er senere blevet slået fast, at Locane havde mere end tre gange så meget alkohol i blodet, som det er tilladt. Og politiet har i vidneudsagn fortalt, hvordan de fandt hende liggende i en grøft, mens hun grinte.

I november 2012 blev Amy Locane, der i dag er 45 år, dømt for drabet på Helene Seeman, men hun fik efterfølgende en nedsat straf på bare tre års fængsel ud af 15 mulige. Dommeren mente, det var usandsynligt, at Locane nogensinde ville gøre noget lignende igen og tog samtidig hensyn til skuespillerindens familieliv - særligt hendes yngste datter, som lider af en tarmsygdom.

Efter ulykken meldte Locane sig ind i Anonyme Alkoholikere, og hun fortæller til Entertainment Weekly, at hun har været ædru lige siden. I januar i år blev hun løsladt, og i dag bor hun i en to-værelses lejlighed og prøver at skabe sig et nyt liv - blandt andet ved at arbejde i butik. Til dagligt fortæller Amy Locane desuden universitetsstuderende om sine erfaringer og kalder drabet »hendes livs fejltagelse«.

»Det var den største fejl, jeg har begået i mit liv. Jeg forstår, hvorfor folk er fjendtlige mod mig. Det er ikke en nem ting at gøre at snakke med de her unge. Men de siger, at hvis du når bare én person, så har du forsøgt at gøre situationen en lille smule bedre. Jeg mener, det vil altid være en forfærdelig situation,« siger den nu tidligere skuespillerinde til Entertainment Weekly.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

110 døde i katastrofal ulykke:...
bt.dk
Meghan Markles familie i problemer...
bt.dk
Indgangen til Pusher Street blokeret...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx