21/11-17 19:26

TV-kendis om sin vilde stripper-fortid: Jeg fortryder intetTV-kendis om sin vilde stripper-fortid: Jeg fortryder intet

storybild

Kira Eggers var ikke bange for at vise kroppen frem i sine unge dage. Her er hun topløs til Sexmessen i København i 1997. (Billede: BENT MIDSTRUP)

Reality-baben har et klart svar på, hvordan hun er nået dertil, hvor hun er i dag.

Selvom det næste år er 20 år siden, at realityprogrammet 'Stripperkongens piger' rullede over skærmen, er der stadigvæk mange, der straks tænker på dette, når de hører navnet Kira Eggers.

Der er dog sket en hel del med 42-årige Kira siden 1998, og på trods af at hun erkender sin fortid, kan hun godt ærgre sig over, at nogen stadigvæk forbinder hende med stripperen i programmet.

– Det kan da godt være provokerende, at folk ser mig som noget, jeg var engang og ikke, hvad jeg laver i dag, men det er jo oftest folk, der ikke er kvikke nok til at fordybe sig mere i tingene. Så tror de, at jeg bor i et lille skur på Lolland og er på kontanthjælp. Det kunne ikke være længere fra sandheden, fortæller Kira til HER&NU.

– Men jeg tager ikke afstand fra det, jeg har lavet tidligere, for folk husker mig jo fra det. Jeg anerkender min fortid. Det har jo også været med til at føre mig til, hvor jeg er i dag, fortsætter tv-kendissen. Nu lever hun af at være trænings-og kostvejleder, laver en klumme for Ekstra Bladet og arbejder for det tyske firma LR Health & Beauty som konsulent.

LÆS OGSÅ: Kira Eggers: Derfor holder jeg min kæreste privat

LÆS OGSÅ: Kira Eggers: Sådan tabte jeg mig efter 'Min fede træner'

Kira Eggers i dag.

Kira har selv et godt bud på, hvordan hun er nået dertil, hvor hun er i dag:

– Jeg tror, det har noget at gøre med, at man skal finde en måde at forny sig selv på. Alt det, jeg har gjort, er kommet fra mavefornemmelser og hjertet. Det er noget, jeg har haft lyst til. Og så har jeg bare haft is i maven og gjort det, forklarer hun og tilføjer, at det også var lysten, der drev værket, da hun i sin tid sagde ja til 'Stripperkongens piger' og 'Tæskeholdet'.

– Jeg fortryder intet. Overhovedet ikke. Når jeg ser tilbage på mit liv, tænker jeg bare: ”Ej, hvor er jeg privilegeret, at jeg har haft så mange fede oplevelser og bare kunnet ride bølgen”. Og når det ikke passer mig mere, kan jeg bare stå af, er Kiras holdning.

På samme måde har hun tænkt sig at tage fremtiden, som den kommer, og gøre, hvad der falder hende ind:

– Til januar udkommer jeg med en vegansk vægttabsbog, og hvad der så sker efter det, må fremtiden vise, afslutter Kira.

Hvis du absolut VIL se en ucensureret version af billedet i toppen, så får du det her. Men du er advaret!

AdvarselNøgenhed. Tryk for at vise.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører stor hemmelighed: Kun min mor ved det

LÆS OGSÅ: Nægtede at vaccinere sønnen: Nu har Natascha Linea truffet stor beslutning

LÆS OGSÅ: Miss Paradise-vinder scorer sportsstjerne


Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.dk.

Følg med på Realityportalens Facebookside og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx