Af Fie West Madsen - 06/12-17 15:29

Stjerneskuespiller om Meghan Markles fremtid som prinsesse: 'Jeg har ondt af hende'Stjerneskuespiller om Meghan Markles fremtid som prinsesse: 'Jeg har ondt af hende'

Igennem sit arbejde har han selv haft de royale problemer inde på livet.

storybild

Den amerikanske skuespillerinde Meghan Markle er forlovet med den britiske prins Harry. (Billede: OLI SCARFF)

Mange har allerede kastet deres kærlighed på den amerikanske skuespiller Meghan Markle, som i slutningen af november blev forlovet med britiske prins Harry og derfor fremover skal være en del af den britiske royale familie. Men mens mange lykønsker Markle, ser hendes skuespillerkollega Matt Smith noget anderledes på hendes kommende liv.

»Jeg har ondt af hende. Det er sådan en forandring i hendes liv, og det er en virkelig stor ting at tage på sig. Livet, som hun kender det, er forbi. Men hey, hun gifter sig med prinsen af Storbritannien - hvor spændende for hende,« sagde skuespilleren Matt Smith til Vanity Fair mandag i forbindelse med et arrangement i New York.

Harry og Meghan vækker opsigt: - Det er tydeligvis et brud på den kongelige etikette
Harry og Meghan vækker opsigt: - Det er tydeligvis et brud på den kongelige etikette

Matt Smith er især kendt for sin rolle i Netflix-hitserien 'The Crown', hvor han spiller dronning Elizabeths mand prins Philip, og han har gennem rollen fået et indblik i, hvordan det er at leve i skyggen af sin royale ægtefælle.

Seriens hovedrolleindehaver, Claire Foy, der spiller dronning Elizabeth, ser noget anderledes på situationen og mener, at det britiske monarki anno 2017 er meget anderledes, end det var tidligere.

Prinsens kommende hustru sablet ned: 'Hun er upassende'
Prinsens kommende hustru sablet ned: 'Hun er upassende'

Dronning Elizabeth forbød eksempelvis sin søster at gifte sig med en skilt mand, og prins Harry har som bekendt nu fået lov til at gifte sig med en fraskilt kvinde i skikkelse af Meghan Markle.

Ifølge kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen er prins Harry og Meghan Markles forhold netop også et tegn på modernisering i det britiske kongehus.

Prins Harry afslører detalje fra privatlivet: Så lidt kendte parret til hinanden
Prins Harry afslører detalje fra privatlivet: Så lidt kendte parret til hinanden

»Det viser, at tiden har ændret sig. Det er i tråd med den udvikling, som der har været – at man kan gifte sig med den, man elsker. Det er en meget stor modernisering af kongehuset,« har Lars Hovbakke Sørensen tidligere forklaret til BT.

Meghan Markle er amerikansk skuespillerinde og er bedst kendt fra tv-serien 'Suits'. Prins Harry har tidligere i et interview til BBC fortalt, hvordan de to mødtes på en blind date i London, som en fælles ven havde arrangeret.

LÆS OGSÅ: Efter forlovelsen med Harry: Derfor kan Meghan aldrig blive prinsesse

LÆS OGSÅ: Harrys vilde forlovelsesring: Koster mindst en halv million - én detalje gør den uvurderlig

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx