Af Caroline Kristensen - 16/05-18 09:51

Maleri af letpåklædt Alexandra afsløret: 'Det er en upassende kikser'Maleri af letpåklædt Alexandra afsløret: 'Det er en upassende kikser'

Når medlemmer af den kongelige familie skal portrætteres, er det ofte efter meget traditionelle retningslinjer. Men Grevinde Alexandra har netop løftet sløret for et noget seksuelt betonet portræt, lavet af kunstneren Lill-Marlen Elnegaard, der ifølge kongehusekspert er helt upassende.

storybild

Alexandra Christina grevinde af Frederiksborg har netop afsløret et nyt protræt af sig selv lavet af kunstneren Lill-Marlen Elnegaard. (Billede: Bax Lindhardt)

Se billedet længere ned i artiklen.

»Helt generelt er det upassende for en grevinde at få lavet sådan et portræt af sig selv. Billedet er noget udenfor de normale retningslinjer - man ser ikke andre i grevinde- og baronesse-klassen få lavet lignende billeder. Det er en kikser,« siger kongehusekspert Søren Jakobsen, der har forfattet flere bøger om kongefamilien.

Lørdag den 12. maj var første gang, at portrætmaleriet blev afsløret i Galleri Puls Art på Frederiksberg. Ifølge Billed Bladet blev grevinde Alexandra meget beæret, da kunstneren Lill-Marlen Elnegaard spurgte, om hun måtte male hende. Bladet kunne også fortælle, at grevinden og prinserne Nikolai og Felix, der begge var med til afsløringen, var meget begejstret for portrættet.

Tæt På har delt maleriet på deres Facebook:

Men kongehusekspert Søren Jakobsen deler langt fra deres begejstring, for selvom han ikke kender til den konkrete aftale mellem grevinden og kunstnere, så vil en kendis som hende oftest have stor del i udformningen af sådan et portræt.

»Jeg mener, at det er værre, end hvis der blev taget strandbilleder af Alexandra i smug. For når man har den kendisstatus, så får kunstneren, som Alexandra endda selv har valgt, ofte ikke frie hænder til at gøre som hun vil. Alexandra har derfor højst sandsynligt selv valgt, at billedet skal udformes sådan, og det, synes jeg, er ret dårlig stil,« siger Søren Jakobsen, der bestemt mener, at grevinden har manglet en smagsdommer ved sin side.

Det er som sagt ret uskik for kongefamiliens tætte relationer at vise sig frem på sådan en seksuel måde og i andre europæiske kongefamilier, har man set tilfælde, hvor familiemedlemmer har taget bevidst afstand fra den royale livsstil ved at vise sig frem på en upassende måde. Men hvis man spørger Søren Jakobsen, er det slet ikke tilfældet med Alexandra.

Kan valget af kunstner og maleriets udformning sige noget om grevindens holdning til Kongehuset?

»Nej, selvom maleriet bestemt er upassende i kongelig forstand, så tror jeg ikke, at det på nogen måde viser andet end Alexandras personlige stil. Hun har jo vist en meget positiv indstilling overfor Kongehuset på det seneste ved at frasige sig apanage og flytte tættere på prinserne,«

BT har uden held forsøgt at få en kommentar fra grevinde Alexandra og kunstneren Lill-Marlen Elnegaard.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Princess Natascha afslører sin...
bt.dk
TV 2-vært efter Yahya-stunt på live...
bt.dk
Kæmpe Hollywood-stjerne har ikke set...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx