Af Niels Rytter - 20/07-17 08:46

Dansk skuespiller skal være med i 'The Simpsons'Dansk skuespiller skal være med i 'The Simpsons'

Den 46-årige skuespiller Nikolaj Coster-Waldau kan se frem til en gæsteoptræden i den 29. sæson af den populære amerikanske tegnefilm 'The Simpsons', skriver Entertainment Weekly.

storybild

The Simpsons.    (Billede: GABRIEL BOUYS)

Den 46-årige skuespiller Nikolaj Coster-Waldau kan se frem til en gæsteoptræden i den 29. sæson af den populære amerikanske tegnefilm 'The Simpsons', skriver Entertainment Weekly.

I afsnittet ’The Serfsons’ skal den danske skuespiller, der er verdenskendt for sin rolle i HBO-serien 'Game of Thrones', lægge stemme til en karakter med en »overraskende og sexet forbindelse til en af hovedpersonerne i en fantasy-inspireret episode.«

Det siger Matt Selman, hovedproducenten bag 'The Simpsons', ifølge Entertainment Weekly.

Dermed skal danske Nikolaj Coster-Waldau lægge stemme til en karakter, der minder om den han spiller i 'Game of Thrones' – der lige nu er aktuel med syvende sæson.

I HBO-serien spiller Coster-Waldau ridderen Jaime Lannister, der er berygtet for sine evner med et sværd, og som har et incestuøst forhold til sin søster, Cercei, der spilles af den britiske skuespillerinde Lena Headey.

Den amerikanske tegnefilmsserie 'The Simpsons' havde premiere tilbage i december 1989 på tv-kanalen Fox.

Det i bogstaveligste forstand farverige persongalleri i 'The Simpsons', og her tænkes på farven gul, består bl.a. af karaktererne Homer, Marge, Bart, Lise og Maggie.

Tilsammen er de familien Simpson.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx