Af Laura Rode Nygaard - 07/08-17 13:34

Diana tog prins Charles på fersk gerning: Han foregav at være på toilettet - men skulle noget helt andet Diana tog prins Charles på fersk gerning: Han foregav at være på toilettet - men skulle noget helt andet

Prins Charles havde hed telefonsex med sin elskerinde, mens han over for sin hustru lod som om, at han blot var på toilettet. Det afsløres i nogle hidtil offentliggjort video-interviews med Storbritanniens afdøde prinsesse Diana.

storybild

Prinsesse Diana og prins Charles, november 1992. (Billede: STRINGER)

Det skriver flere britiske medier, heriblandt The Sun.

Der bliver langsomt gravet mere og mere smuds frem, i takt med at 20-årsdagen for prinsesse Dianas død rykker nærmere. I sidste måned kom det frem, at videooptagelser, hvor 'Lady Di' ufiltreret fortæller om sit ulykkelige ægteskab med prins Charles snart vil blive offentliggjort.

Og nu er der dukket endnu mere smudsigt materiale op. I marts 1997 - syv måneder efter skilsmissen fra prins Charles og blot fem måneder inden sin død - hyrede eks-prinsessen nemlig en unavngiven og nøje udvalgt kameramand fra BBC, som hun siden gav et eksklusivt interview ad syv omgange.

Og her skulle prinsesse Diana angiveligt have fortalt, hvordan hun tog sin daværende mand i at have hed telefonsex med sin elskerinde Camilla, hertuginde af Cornwall - dengang Parker Bowles - mens han foregav at være på toilettet.

Ifølge 'Lady Di' var Camilla klart 'den frækkeste af de to'.

Fotografen fra BBC skrev dagbogsnotater om sine interview med prinsessen. Her skrev han blandt andet:

'Hun tog Charles og Camilla på fersk gerning efter at have lyttet til hans telefonsamtaler. Hun beskrev, hvordan hun kom til at høre samtalerne. Under én af dem sad Charles på toiletbrættet, da hun tog ham i det.'

Fotografen beskriver endvidere, hvordan Diana fortalte ham, at hun ville gøre alt, hvad der stod i hendes magt, for at hendes søn William skulle arve tronen efter dronning Elizabeth - og ikke Charles.

Prins Charles var dog ikke den eneste, der havde en udenomsægteskabelig affære. Prinsesse Diana var selv i et forhold med James Hewitt, mens hun var gift. Men i de kontroversielle tv-optagelser skulle hun angiveligt have fortalt, at prins Charles var bedøvende ligeglad. Det gav nemlig ham frihed til at gøre, hvad han havde lyst til, lyder det.

Det er ikke første gang, der kommer pikante detaljer frem om prins Charles og hertuginde Camilla Parker Bowles knap så hemmelige forhold - og medfølgende telefonsamtaler.

I 1992 blev en samtale mellem de to lækket til medierne, som hurtigt kaldte sagen 'Tampon-gate', fordi prinsen udtrykte et ønske om at befinde sig permanent i Camillas bukser - for eksempel i form af en tampon.

»Åh, gud. Jeg må bare bo inde i dine bukser eller noget. Det ville være meget nemmere,« sagde han blandt andet, inden han selv foreslog, at han kunne forvandle sig til en Tampax.

  • Forlovet d. 24. februar 1980.
  • Gift d. 29. july 1981 i Sct. Pauls Cathedral, London.
  • Har sønnerne Prins William, 35, og Prins Harry, 32.
  • Separeret i 1992, skilt i 1996.
  • Prinsesse Diana omkom ved en bilulykke i Paris d. 31. august 1997 sammen med sin daværende kæreste, Dodi Al-Fayed.
  • Prins Charles blev gift med Camilla Parker-Bowles ved en borgerlig vielse på rådhuset i Windsor 9. april 2005

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx