Af Fie West Madsen - 09/09-17 22:00

Hollywood-stjerne i vild forvandling - ser pludselig 20 år yngre udHollywood-stjerne i vild forvandling - ser pludselig 20 år yngre ud

Wow. Der skulle SÅ lidt til at gøre SÅ stor en forskel

storybild

Skuespiller Jim Carrey har tidligere vagt opsigt, da han groede sig et stort skæg. (Billede: VALERIE MACON)

Hollywood-skuespiller Jim Carrey har i den forgangne uge deltaget i filmfestivalen i Venedig, og særligt én ting ved den 55-årige skuespiller har tiltrukket sig en del opmærksomhed.

Jim Carrey har nemlig barberet sit efterhånden verdensberømte store skæg af, og det får flere udenlandske medier til at juble over stjernens forvandling.

'Fyren ligner en frisk 20 år yngre udgave af sig selv. Det var ikke bare en barbering - det var en forvandling,' skriver Esquire blandt andet som kommentar til Jim Carreys nye look, der bringer minderne tilbage Jim Carreys gennembrudstid i midten af 1990'erne med roller i filmene 'The Mask' og 'Ace Ventura'-filmene.

Tidligere har det vagt stor opsigt, da Jim Carrey pludselig dukkede op med et velvoksent skæg, og som det ses på billederne herunder, er der nu sket noget af en forandring.


Filmfestivalen i Venedig slutter lørdag, og Carrey har besøgt den italienske festival for at promovere en ny dokumentarfilm, der blandt andet handler om Jim Carreys arbejde med at indspille filmen 'Man on the Moon' om komikeren Andy Kaufman. En rolle, han har kaldt en af de hårdeste i sin karriere.

Filmen bærer den usandsynligt lange titel 'Jim & Andy: The Great Beyond – The Story of Jim Carrey & Andy Kaufman Featuring a Very Special, Contractually Obligated Mention of Tony Clifton' og har haft verdenspremiere på festivalen.

I dokumentaren afslører Carrey, hvordan rollen som Kaufman overtog hans liv.

»Jim Carrey eksisterede ikke på det tidspunkt,« siger han ifølge The Hollywood Reporter i dokumentaren, hvor han også fortæller om sit forhold til Hollywood.

Skuespilleren afslører blandt andet, at mange af de film, han har medvirket i, ofte har haft handlingsforløb, som lignede hans eget liv på det givne tidspunkt. Da Jim Carrey eksempelvis medvirkede i 'The Truman Show', der handler om en mand, der bliver overvåget, følte han sig ekstremt overvåget i sit private liv.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx