11/09-13 08:49

Nervevrag før Vild med dans: Ligner en idiotNervevrag før Vild med dans: Ligner en idiot

Skuespilleren Claes Bang er helt derude, hvor han ikke kan bunde. Dansen er sværere, end han troede.

storybild

Vild med Dans 2013 - Claes Kasper Bang kom ind sammen med værten Sarah Grünewald (Billede: Mogens Flint)

- Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har tænkt den her beslutning igennem, siger skuespilleren Claes Bang, mens han smiler og ryster lidt på hovedet.

På fredag indtager han dansegulvet i Vild med dans sammen med sin professionelle partner, Katrine Bonde.

LÆS OGSÅ: Dansk superstjerne optræder i Vild med dans

Men nybegynderen havde aldrig drømt om, at det ville være så svært at få fødderne til at makke ret. Og tanken om at skulle få dem til det live på tv, er ikke ligefrem beroligende.

- Jeg forestiller mig, at jeg kommer til at ligne en idiot foran halvanden millioner mennesker. Det frygter jeg virkelig, siger han til Newspaq.

LÆS OGSÅ: Se hvor "god" Uffe Holm er til at danse

- Alt er svært. Det hele. Vi prøver at få orden på fødder og trin, men når vi så skal danse, så glemmer jeg det hele. Alt falder på gulvet, fortæller han.

- Og så kommer man glimtvis til at kigge sig ind i spejlene i øvelokalet, og så bliver man så ked af det. Det lever på ingen måde op til det billede, man godt kunne tænke sig, siger han.

LÆS OGSÅ: Stolt Claus Elming viser ny medvært frem

Samtidig er det lidt af et adrenalin-kick for skuespilleren - som vi blandt andet kender fra tv-serien Anna Pihl - at gøre noget, han ikke plejer at gøre.

- Det er noget af en udfordring, for jeg er virkelig ikke den store danser. Men det er også det fede - at gøre noget, der er lidt farligt. Og det gør jeg nok for sjældent faktisk.

- Jeg er før blevet spurgt, om det her program kunne være noget for mig, og så har jeg sådan helt kyllingeagtigt sagt nej. Men nu mente jeg, at tiden var kommet, siger han.

Han håber, at deltagelsen i programmet i det mindste kan gøre ham hærdet.

- Jeg kommer helt ud og skide, og måske kan jeg lære af det her at være sygt dårlig til et eller andet og så grine af det. Tænk hvis jeg kunne lære det, siger han.

Programmet bliver sendt første gang fredag den 13. september klokken 20.00 på TV2.

Newspaq


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx