Af Bo Poulsen - 23/04-18 22:10

Avicii døde pludseligt: Nu udtaler familien sig for første gangAvicii døde pludseligt: Nu udtaler familien sig for første gang

Fredag offentliggjorde pressetalsmand for Tim Bergling, der er bedre kendt som Avicii, at den svenske DJ var gået bort i Muscat i Oman.

storybild

Arkivfoto (Billede: Sophia Juliane Lydolph)

Det er efterfølgende væltet ind med kondolencer til den verdenskendte DJs familie - blandt andet fra det svenske kronprinspar, som Avicii havde æren af at optræde for til deres bryllup.

Og mandag har Aviciis familie valgt at offentliggøre en kort pressemeddelelse. Det skriver blandt andet det amerikanske underholdningsmedie Variety.

'Vi vil gerne takke jer alle for støtten og de varme ord om vores søn og bror. Vi er så taknemmelige for alle dem, der havde kære minder om Tims sange og elskede hans musik,' starter udtalelsen med.

Herefter takker familien dem, der har hyldet deres søn og bror i weekenden. Det er blandt andet sket i Holland, hvor kirkeklokkerne i Utrecht spillede flere af hans sange.

'Vi er taknemmelige for, at vi har fået fred, i denne svære periode. Vi ønsker, at det fortsætter. Kærligh hilsen Tim Berglings familie.

Aviciis dødsårsag er endnu ikke blevet offentliggjort, men politiet i det Mellemøstlige land har konstateret, at der ikke er sket noget mistænkeligt.

Tim Bergling har tidligere talt åbent om alvorlige helbredsproblemer, der blandt andet medførte, at han i 2016 valgte at stoppe med at give koncerter. Han fortsatte dog med at producere musik.

Den svenske DJ er særligt kendt for sange som 'Hey Brother', 'Wake Me Up' og 'Levels', der strøg til tops på hitlisterne verden over, og han har i mange år været betragtet som en af verdens førende DJ's.

Opdateres..

 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Udenrigsministeriet advarer danskere...
bt.dk
Bilist kørte over for rødt: Mor med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx