Af Laura Rode Nygaard - 10/02-18 21:53

Eks-kone angriber Hollywood-stjerne: Jeg vil hellere ædes af en haj end være gift med hamEks-kone angriber Hollywood-stjerne: Jeg vil hellere ædes af en haj end være gift med ham

Mens hele verden hylder Gary Oldman for hans rolle i den nye Churchill-film, 'Darkest Hour', har hans ekskone alt andet end rosende ord til overs for den britiske skuespiller.

storybild

Gary Oldman. (Billede: Thomas Long)

Det skriver The Sun, som har talt med Hollywood-stjernens tredje kone, Donya Fiorentino.

»Jeg føler, han stjal mine børn og ødelagde mit liv,« siger den 50-årige fotograf, der har børnene Gulliver, 20, og Charlie, 18, med 59-årige Gary Oldman.

Hun fortæller, at det er den aktuelle MeToo-kampagne, der har fået hende til at stå frem med sin oplevelse.

Donya Fiorentino var alkoholiker, og Gary Oldman fik forældremyndigheden over sønnerne, men selv otte år efter, at hun havde lagt alkoholen på hylden, er hun afskåret fra sønnernes liv, hvorfor de ikke længere taler til hende, fortæller hun.

Gary Oldman og Donya Fiorentino i 2000. (Billede: GRAHAM WHITBY-BOOT/ALLSTAR)

Parret var gift i fire år, og ifølge fotografen var ægteskabet præget af vold, ligesom hun anklager sin eksmand for at have ekskluderet hende fra børnene liv.

Hun erkender, at misbruget ødelagde ægteskabet, men anklager også eksmanden for at have råbt og talt grimt til hende, samt været voldelig mod hende ved blandt andet at have slået hende med en telefon, mens hun havde den ene søn på armen, ligesom hun anklager ham for at have brugt formuer på stoffer, alkohol og prostituerede.

»Jeg ville hellere ædes af en stor hvid haj end gennemgå ægteskabet med ham igen,« siger hun til The Sun.

Også Gary Oldmans første kone, den 61-årige skuespiller Lesley Manville, langer ud efter sin eksmand. Skønt de kun var gift i to år fra 1987, nåede de at få sønnen Alfie, der i dag er 28 år. Men blot tre måneder efter fødslen forlod Gary Oldman Lesley Manville for skuespilleren Uma Thurman. Det skriver MIrror.

Lesley Manville har aldrig offentligt fortalt detaljer om bruddet, men har ifølge Mirror tidligere sagt, at Gary Oldman ikke var den perfekte familiefar, han gerne ville have offentligheden til at tro, han var.

»Han spiller en lille rolle, med tryk på 'lille', uanset hvor meget, du måske har læst i pressen, om hvor skøn en far, han er,« udtalte hun.

Lesley Manville. (Billede: Doug Peters)

Efter Lesley Manville giftede den dengang 30-årige Gary Oldman sig med den kun 20-årige Uma Thurman. Der gik dog kun 11 måneder, før skuespillerinden droppede ham i et brev, fordi han var 'umulig at leve sammen med'.

»Det kræver, at man er en helt speciel kvinde, hvis man skal være sammen med ham,« udtalte hun senere.

Det fik Isabella Rossellini også at føle. Efter Uma Thurman gik der et stykke tid, før Gary Oldman igen kastede sig i armene på en ny kvinde. I stedet fik han et forhold til alkohol. Og den var stadig en stor del af hans liv, da han nogle år senere mødte kollegaen Isabella Rossellini, med hvem han overvejede ægteskab efter ganske få uger.

Men drikkeriet fortsatte, og Gary Oldman var blandt andet på en 70 dage lang druktur, som var så voldsom, at hans tunge blev sort. Til sidst gik parret fra hinanden igen.

Gary Oldman er i dag gift med sin femte kone, kurator Gisele Schmidt, og bor i Los Angeles med hende og sine sønner.

De blev gift i 2017, og i den forbindelse udtalte han, at kærlighed senere i livet handler om at være åben for 'en anden slags kærlighed'.

»Jeg tror ikke, mænd aner, hvad de har gang i, før de bliver 40,« sagde han.

Gary Oldman og Gisele Schmidt. (Billede: Thomas Long)

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forskere har fundet verdens vildeste...
bt.dk
Prins Henriks nevø afslører private...
bt.dk
Se danskernes sidste farvel til prins...
bt.dk
Tidligere dansk Burberry-model kendt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx