Af Louise Petring - 29/03-18 09:37

Bagedyst-vinder om familiehemmelighed: 'Jeg kan aldrig tilgive ham det, han har gjort'Bagedyst-vinder om familiehemmelighed: 'Jeg kan aldrig tilgive ham det, han har gjort'

Tobias Hamann, der er bedst kendt som vinder af 'Den Store Bagedyst 2014', kan nu også kalde sig hypnotisør.

storybild

Tobias Hamann laver også andet end kager - nu prøver han lykken som hypnotisør. (Billede: Axel Schütt)

DR1 sender onsdag aften programmet 'Tobias og Hypnotisøren'. Den tidligere Bagedyst-vinder har nemlig valgt at gå i sin morfars fodspor og blive hypnotisør.

Og det er ikke hvilken som helst morfar.

Det er den landskendte tv-hypnotisør Ali Hamann - døbt Svend-Erik - der i 1982 blev idømt to et halvt års ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og voldtægt af kvindelige kunder, der var under hypnose. Ali Hamann nægtede sig skyldig og fortsatte sit arbejde som hypnotisør.

Den tidligere Bagedyst-vinder kendte dog ikke sin morfar særlig godt. Han gik kun i 4. klasse, da beskyldningerne mod Ali Hamann fandt sted.

Men nu, mange år efter, er historien begyndt at interessere Tobias Hamann. Det er dog ikke kun på grund af sin morfar, at han har valgt at tage en uddannelse som hypnotisør.

»Jeg kan aldrig tilgive ham det, han har gjort. Det kommer jeg aldrig til, og det var heller ikke idéen med det her. Men han havde også en meget svær opvækst, så man kan vel sige, at jeg har fået en forståelse for, hvorfor han ikke kunne finde ud af at håndtere den magt, han fik, da han blev rigtig god til at hypnotisere,« siger 29-årige Tobias Hamann til Ekstra Bladet.

Hypnose kan være rigtig svært at håndtere, hvis man i forvejen er et svagt menneske. Det mener Tobias Hamann. Han mener, at hans morfar havde meget selvtillid, men et dårligt selvværd, som muligvis har gjort, at hans morfar ikke har kunnet håndtere sin hypnose-magt.

»Jeg har selv oplevet nogle af min morfars shows, mens han stadig levede, så da jeg lige pludselig var den, der stod på scenen, kunne jeg mærke, hvordan min stemme forandrede sig. Jeg kunne mærke trygheden i at have set det før og hørt morfar fortælle om det, og så var det også en ære, fordi jeg ved, at min morfar ville have sat pris på, at jeg tog hans kunnen videre. Jeg tænkte nok ubevidst, at jeg gjorde ham glad,« siger Tobias Hamann til Ekstra Bladet.

Tobias Hamann har ifølge ham selv behandlet folk for kræsenhed og dårligt selvværd indtil videre i sin karriere som hypnotisør.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Her får du fritidshuse med havudsigt...
bt.dk
Let mad: Lene Hanssons madplan uge 17
bt.dk
Forsker dræber udbredt myte om...
bt.dk
Rane Willerslev: Jeg har både angst...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx