Af Mads Brandsen - 26/11-17 19:18

Helmigs steddatter om sin barndom: Jeg elsker mine forældre - men én ting måtte jeg lære at leve medHelmigs steddatter om sin barndom: Jeg elsker mine forældre - men én ting måtte jeg lære at leve med

Det var en ting, som den unge model gerne havde været foruden.

storybild

Renée Toft Simonsen og Thomas Helmig på Northside Festival sidste år. (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Selv om hendes opvækst har været forholdsvist harmonisk, har det ikke altid været nemt at vokse op som datter af modellen, psykologen og forfatteren Renée Toft Simonsen og steddatter til Thomas Helmig.

Det fortæller 23-årige Ulrikke Toft Simonsen i et dobbeltinterview med sin mor i Eurowoman.

»Opmærksomheden har ikke altid været positiv, synes jeg. Der er så mange, der har sagt: 'Ej, har det ikke været fedt at vokse op med Renée og Thomas?' Jeg elsker mine forældre overalt på jorden, men jeg synes, det har været mere negativt end positivt. Som yngre har jeg ofte været i tvivl om, hvorvidt folk ville snakke med mig, fordi de syntes, jeg var sød, eller fordi jeg har haft de forældre, jeg har,« siger Ulrikke Toft Simonsen i interviewet.

Hun er opvokset hos sin mor, der har boet sammen med popsangeren Thomas Helmig i 21 år - afbrudt af en kort pause i 2014 - og derfor opfatter hun ham nærmest som en far.

Selv om Renée Toft Simonsen gerne havde været foruden, at hun er endt med at blive model som hende selv, medvirker mor og datter for tiden i reklamer for Føtex' dametøjsmærke, VRS. I forbindelse med sin modelkarriere overvejede Ulrikke Toft Simonsen om hun overhovedet skulle bruge moderens efternavn. Faktisk hedder hun også Sandvad efter sin far, Kristian Sandvad, der er tidligere direktør, og som i 1990'erne var del af kredsen af jetsettere i København.

»Jeg er nok bare nået til et punkt, hvor jeg ikke gider at modarbejde det længere. Vi bliver alligevel sammenlignet. Hvorfor ikke bare embrace det,« lyder det fra Ulrikke Toft Simonsen.

Også et andet af børnene i familien, Renée og Thomas' fælles søn, Hugo Helmig, der for nylig udkom med sin debutsingle, har heller ikke altid haft det let, fordi han først og fremmest blev opfattet som sin fars søn. Noget, han også selv har sat ord på.

»Jeg følte, at det ville være svært for mig at blive musiker, fordi jeg ville have svært ved at træde ud af min fars skygge. Jeg tænkte, at mange ville føle, at jeg fik det hele foræret, fordi jeg var Thomas Helmigs søn,« fortalte han i juni til DR Kultur.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx