Af Maria Christine Madsen - 08/07-17 10:53

TV 2-vært i nyt interview: Jeg mødte min hustru, da jeg var 11 år TV 2-vært i nyt interview: Jeg mødte min hustru, da jeg var 11 år

Tv-værten Mikael Kamber var blot elleve år, da han første gang mødte hende. Pigen, han senere kunne kalde for sin hustru og moderen til deres to børn.

storybild

Tv-værten Mikael Kamber. (Billede: Martin Sylvest)

Allerede fra begyndelsen følte TV 2-værten sig tæt forbundet med den pige, som han lærte at kende i folkeskolen på Fanø, da hun begyndte i hans klasse.

Det fortæller han i et åbenhjertigt interview med magasinet Alt for damerne.

Senere i livet mødtes de igen ved en tilfældighed. Og de blev kærester. I dag kan 49-årige Mikael Kamber kalde Annette for sin hustru.

»Følelsen af at møde en, man deler rødder med, er følelsen af tryghed for mig. Et fast anker. Jeg kender Annettes værdier og ved, hvad hun kommer af. Hun er okay 'come rain come storm'. For sådan er det jo her i livet og i parforholdet. Der kommer solskin, men også regn og storm, og der ved jeg bare, at jeg kan stole på Annette. Det er en kæmpemæssig ballast i et forhold at have fælles historie og fælles referencer,« siger han til magasinet.

I et tidligere interview med Alt for damerne har nyhedsværten fortalt, at det hele startede med, at han som 11-årig lagde mærke til en pige, der sad på færgen, når han sejlede frem og tilbage til Esbjerg fra Fanø for at indsnuse lidt byliv.

»Jeg syntes, at hun så utroligt interessant og sød ud med sine helt vidunderlige to meter tykke uindfattede hinkesten. Det var før, man begyndte at facetslibe brilleglas. På et tidspunkt i 7. klasse tog min klasselærer fat i mig, og sagde: 'Mikael, du er sådan en fornuftig dreng. Nu kommer der en ny pige i klassen, og hende skal du passe godt på.' Og så fik hun plads lige ved siden af mig. Vi blev venner med det samme og har været det lige siden. Vi har også gået i gymnasiet sammen og danset lancier sammen, men vi blev ikke kærester, før vi mødtes i København mange år senere. Hun er en ægte livsledsager, og det er en kæmpe gave at have,« fortalte han dengang.

I 2007 blev han chefredaktør og direktør for JydskeVestkysten, hvis hovedkvarter ligger i Esbjerg, og parret flyttede derfor fra deres hjem på Christianshavn til barndomsøen Fanø.

Flytningen var sværere for Annette end for Mikael, forklarer han i det nye interview med Alt for damerne, da hun holdt meget af København og fortsatte med at arbejde der to dage om ugen, så hun måtte pendle frem og tilbage.

Derfor lavede parret den aftale, at hvis hun stadig ville tilbage til København efter tre år, så ville de flytte tilbage. Og sådan blev det.

I interviewet fortæller Mikael Kamper, at han var ked af at skulle stoppe der så hurtigt. Men han 'er ikke bare sig selv', forklarer han. Han 'er også en del af et parforhold og en familie'. Siden 2010 har familien derfor boet på Christianshavn, der er blevet et hjem for familien på fire.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx