Af Joy Fryd Larsen - 17/09-17 13:11; Opdateret: 17/09-17 13:45

Vidste du det? Her er det eneste afsnit af 'Venner', der blev censureretVidste du det? Her er det eneste afsnit af 'Venner', der blev censureret

En enkelt scene fra hitserien 'Venner' var så kontroversiel, at flere lande - og flere stater i hjemlandet USA - valgte at bortcensurere den.

Bildstrecke im Grossformat »

Sidste sommer kom det frem, at produktionsselskabet NBC valgte at opruste med 104 medarbejdere i forbindelse med, at afsnit 11 i anden sæson af 'Venner' skulle sendes. Omdrejningspunktet var nemlig brylluppet mellem Ross' ekskæreste Carol og Susan, og tilbage i 1996 spåede man, at det ville skabe en regulær shitstorm.

Men der kom kun to klager.

Nu har fans af serien imidlertid fået et bud på, hvordan det kunne være: Flere lande - og flere stater i hjemlandet USA - valgte i sin tid at fjerne selve bryllupsceremonien mellem de to kvinder, da de ikke mente, at tiden var moden til homovielser.

Her kan du se den omtalte scene:

Det fortalte Jane Sibbett og Jessica Hecht, der spillede Carol og Susan, i det brittiske talkshow 'Lorraine' torsdag.

»Det var det første lesbiske bryllup på tv [...] og vi vandt faktisk priser for fortællingen,« siger Jane Sibbett.

På det tidspunkt fulgte i gennemsnit 30 millioner fans med i de seks venners liv i den eftertragtede newyorkerlejlighed, og det kunne mærkes i tiden efter afsnittet, fortæller de to kvinder, der efterfølgende blev kontaktet af folk fra nær og fjern.

»Jeg husker en mand til en prisuddeling, der blev afholdt af en organasation, der arbejder med alternative familier,« husker Sibbett og fortsætter:

»Han sagde til mig, at hvis han havde haft Carol og Susan som rollemodeller, da han var en ung dreng, havde han formentlig ikke forsøgt at tage livet af sig så mange gange. Det havde jeg aldrig tænkt på før.«

Her kan du se et klip fra showet:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx