Af Simon Boas - 19/11-17 12:43

YouTube-stjernens pludselige død: Nu har politiet en teori om årsagenYouTube-stjernens pludselige død: Nu har politiet en teori om årsagen

Da rapperen og Youtube-ikonet Lil Peep døde torsdag af en overdosis, sendte det chokbølger gennem fans. Nu har politiet en formodning om, hvad der kostede den 21-årige unge mand livet.

storybild

Rapperen Lil Peep er død. Han blev kun 21 år. (Billede: Privatfoto)

For ifølge flere internationale medier, heriblandt CNN, var det formentlig en overdosis af det bedøvende middel Xanax, der forårsagede Gustav Åhrs død.

»Efter at have talt med folk på scenen og efter at have gennemgået tourbussen siger politiet, at der er beviser for en mulig overdosis - formentlig af Xanax,« har Pete Dugan, der er talsmand for politiet i Tucson, udtalt til CNN.

»Vi er ikke retsmedicinere, så en obduktion skal fastslå den præcise dødsårsag,« lød det videre.

Rapperen med det borgerlige navn Gustav Åhr voksede op i Long Beach, New York. Onsdag blev han indlagt på et hospital.

Blot få timer forinden, han sov ind, havde han delt en video af sig selv på de sociale medier, hvor han fortalte, at han havde taget receptpligtig medicin og andre stoffer:

»Jeg har det godt, jeg er ikke syg,« sagde han i videoen ifølge The Guardian.

Lil Peep, hvis stil og tatoveringer gjorde, at han også blev brugt som model, udgav i august sit debutalbum, 'Come Over When You're Sober (Part One)', og hans sange handlede ofte om både døden, depression og medicinering.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx