Af Fie West Madsen - 07/08-17 15:57

Diana var nyforlovet og forelsket - men ét svar fra prins Charles traumatiserede hendeDiana var nyforlovet og forelsket - men ét svar fra prins Charles traumatiserede hende

- Jeg tænkte 'hvor er det et mærkeligt svar'.

storybild

Et foto af Prins Charles og prinsesse Diana taget på deres forlovelsesdag den 24. februar 1981. (Billede: STR)

Da prinsesse Diana og prins Charles blev forlovet tilbage i 1981, gav de samme dag et interview til det britiske nyhedsbureau ITN, som langtfra gik som prinsesse Diana havde forventet.

Det afslørede Diana selv i dokumentaren 'Diana: In Her Own Words', der søndag for første gang blev sendt på den britiske tv-kanal Channel 4 for at markere 20-året for prinsessens død.

Dokumentaren er baseret på optagelser lavet af Dianas stemmetræner Peter Settelen på Kensington Palace i 1992 og 1993, og det har tidligere været fremme, hvordan prinsessen på båndene blandt andet fortæller intime detaljer fra ægteskabet med prins Charles, og nu altså også om deres forlovelsesdag.

Da det royale par i 1981 blev forlovet, gav de nemlig samme dag et interview til det britiske nyhedsbureau ITN, og her spurgte en journalist parret, om de var forelskede. Prinsesse Diana mente, at spørgsmålet var en anelse for meget, og derfor svarede hun kækt »selvfølgelig er vi det.«

Hun blev dog noget overrasket, da hun efterfølgende hørte, hvilket svar der kom over hendes forlovedes læber.

»Charles vendte sig om og sagde 'Altså, hvadend 'forelsket' så betyder', og det forbløffede mig fuldstændig,« forklarer prinsesse Diana, ifølge The Mirror, på de netop offentliggjorte bånd fra starten af 1990'erne.

Hun tilføjer til sin stemmetræner, at prinsens svar traumatiserede hende lige siden.

»Jeg tænkte 'hvor er det et mærkeligt svar'. Gud, det plejede at traumatisere mig,« lyder det fra prinsessen på optagelserne i 'Diana: In Her Own Words'.

Dokumentaren skabte allerede debat inden udgivelsen, fordi hverken Dianas familie eller venner mente, at båndene skulle offentliggøres. Dianas bror Earl Spencer har tidligere været i kontakt med Channel 4 i et forsøg på at få dem til at holde udsendelsen tilbage, og her brugte han blandt andet begrundelsen, at optagelserne vil være særligt hårde for prinsessens sønner, prins William og prins Harry, at se.

Det fik dog ikke den britiske tv-kanal til at ændre planer.

'Vi har nøje overvejet alt materiale, som bliver brugt i dokumentaren, og selvom optagelserne er lavet i privat regi, er emnerne, de omhandler, af offentlig interesse og giver et unikt indblik ind i de forberedelser, Diana gjorde for at få en offentlig stemme og fortælle sin egen personlige historie, som kulminerede med hendes senere interview i Panorama (hvor Diana fortalte om utroskab red.),' har kanalen tidligere forklaret i en udtalelse.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx