Af Niels Pedersen - 09/02-18 08:38

Prins Henriks nære ven: Når kronprinsen tager hjem er det meget alvorligtPrins Henriks nære ven: Når kronprinsen tager hjem er det meget alvorligt

- Det er så trist, det her. Jeg græder og er dybt bedrøvet over at høre, han har fået det endnu værre, siger Erik Brandt.

Her ses Dronning Margrethe med sin mand, Prins Henrik

Øverst ses regentparret sammen.

Prins Henriks nære ven, modeskaberen og forretningsmanden Erik Brandt, er meget trist over at høre, at prinsens tilstand er forværret. Han frygter, at det er meget alvorligt.

»Den er ikke god. Når kronprinsen tager hjem fra OL i Sydkorea, så ved både du og jeg, at det er alvorligt, meget alvorligt endda,« siger Erik Brandt til BT.

Fredag morgen meldte kongehuset ud i en pressemeddelelse, at 83-årige Prins Henriks tilstand er forværret, og at kronprinsen derfor har afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege, og er på vej til Danmark.

Erik Brandt, som har været en nær ven af prins Henrik i en halv menneskealder, vidste godt, at prinsens helbred skrantede og er desværre ikke overrasket over meldingen fra kongehuset.

»Jeg vidste godt, at han ikke har det godt. Det er så trist, det her. Jeg græder og er dybt bedrøvet over at høre, han har fået det endnu værre,« siger Erik Brandt.

Prins Henrik blev indlagt på Rigshospitalet i slutningen af januar efter en sygdom. Senere kom det frem, at prinsen blandt andet var undersøgt for en tumor i venstre lunge.

I efteråret meldte kongehuset ud, at prins Henrik lider af demens.

  • Juli 2017: Prins Henrik bliver opereret på Aarhus Universitetshospital i Skejby. Han bliver opereret i højre lyske og får en ballonudvidelse i højre bækkenkar. Operationen bliver foretaget som følge af forsnævringer på pulsårerne, der også er kendt som åreforkalkninger. Prinsen er indlagt i omkring en uge i forbindelse med indgrebet.
  • August 2017: Prins Henrik bliver indlagt på Rigshospitalet efter tiltagende smerter i højre ben. Smerterne er eftervirkninger fra operationen i juli, som ellers forløb efter planen. Prinsen bliver behandlet medicinsk, og der forventes ikke yderligere kirurgiske indgreb. Han er indlagt i lidt mere end en uge.
  • September 2017: Kongehuset meddeler, at prins Henrik lider af demens. Demensdiagnosen betyder, at prinsens kognitive funktionsniveau er svækket. En måned tidligere vakte prinsen stor opsigt, da han meldte ud, at han ikke ønskede at blive begravet ved siden af sin hustru, dronning Margrethe, i Roskilde Domkirke som planlagt.
  • Januar 2018: Prins Henrik bliver indlagt på Rigshospitalet. Indlæggelsen sker i forlængelse af sygdom opstået i Egypten.
  • Februar 2018: Prins Henriks tilstand forværres alvorligt, oplyser kongehuset. Kronprins Frederik har derfor afbrudt sit ophold i Sydkorea, hvor han var i forbindelse med de vinterolympiske lege, og er på vej til Danmark.
 

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Brand i ejendom i København: Bygning...
bt.dk
Bokseverdenen i sorg: Manden bag...
bt.dk
BTs Formel 1-ekspert: Kom så, Grosjean!
bt.dk
Bestilte håndbajere til delegationen:...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx