Af - 19/05-14 10:07

Mads Mikkelsen får tæsk af Eric Cantona i ny filmMads Mikkelsen får tæsk af Eric Cantona i ny film

Den danske skuespiller er snart aktuel med noget så usædvanligt som en dansk western. Metroxpress fangede Mads Mikkelsen over telefonen fra Cannes Filmfestival.

storybild

Mads Mikkelsen i hans nye film "The Salvation" (Billede: Joe Alblas/PR Foto)

- Kæmpede du i krigen?
- Ja, det gjorde jeg.
- Hvem var fjenden?
- Tyskerne.
- Du har min respekt.

Sekundet efter ligger Mads Mikkelsen på jorden og gisper efter vejret. Sendt til tælling af selvsamme mand, der kort forinden ellers forsikrede ham om, at han havde vundet hans respekt.

Mads Mikkelsen var tæt på at miste finger under filmoptagelse
Mads Mikkelsen var tæt på at miste finger under filmoptagelse

Den hårdtslående mand er spillet af den tidligere Manchester United-stjerne Eric Cantona, og scenen er taget fra Mads Mikkelsens nye western, The Salvation, hvor han spiller rollen som den danske nybygger Jon, der må bruge alt, hvad han har lært som soldat i den danske hær for overleve i 1870’ernes USA. Filmen er instrueret af Kristian Levring, og selv om idéen om en danskproduceret western kan virke fjern, så giver det faktisk mere mening, end man umiddelbart kunne tro.

- Vi har ligeså meget patent på western-genren som amerikanerne har. Måske endda mere, da det var europæerne, der flyttede derover i 1860’erne og 70’erne, fortæller Mads Mikkelsen.

- Så det gav mening for os at lave den. Det var på mange måder en drengedrøm, der gik i opfyldelse, at vi stod der og havde seksløbere og en hest, siger han med et grin.

Dansk western får klapsalver og vækker latter i Cannes
Dansk western får klapsalver og vækker latter i Cannes

Danmarks største skuespillernavn betegner filmen som en ‘klassisk western’, og han ser det som en helt naturlig ting, at man fra dansk films side kaster sig over nye genrer.

- Stille og roligt er dansk film blevet udvidet til varulvefilm og historiske film, så på den måde var det jo næsten et naturligt skridt at kaste sig over en western, hvor vi har en historie at fortælle. Jeg synes, det er fantastisk, at dansk film ekspanderer lidt fra køkkenvask-dramaet, som jeg ellers også er stor fan af.

The Salvation har premiere i de danske biografer på torsdag.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx