Af Laura Rode Nygaard - 07/08-17 09:52

Brystbombe svines til for foto af 10-årig datter: 'Hun er alt for ung til det der'Brystbombe svines til for foto af 10-årig datter: 'Hun er alt for ung til det der'

Det er ikke meget mere end fire måneder siden, brystbomben Katie Price befandt sig i skudlinjen efter at have delt et kontroversielt foto af sin purunge datter på Instagram. Men nu er det sket igen.

storybild

Katie Price. (Billede: STR)

Den 39-årige model og forretningskvinde er mor til fem, og er man blandt hendes 1,6 millioner følgere på Instagram, er man næppe i tvivl om, at hun er stolt af dem alle. På kontoen, der dog primært består af selfies, optræder børnene nemlig ganske ofte og modtager gerne likes i hobetal.

Men søndag blev det dog lidt for meget for brystbombens trofaste følgere. Her uploadede Katie Price nemlig et billede af sin 10-årige datter Princess Tiaamii Crystal Esther dullet op til fest med højt hår, stramme krøller og lange øjenvipper.

'Se lige på hende', lød den stolte mors beskrivelse til billedet.

Just look at her

Et opslag delt af Katie Price (@officialkatieprice) den

Og det gjorde følgerne. Men mange af dem brød sig bestemt ikke om det, de så.

'For ung til at blive majet ud på den måde,' skriver en Instagram-bruger, mens en anden mener, at Princess ser meget ældre ud end de 10 år, der står på hendes fødselsattest.

'Ser så voksen ud!!! Hvor gammel er hun?? Er hun teenager???,' skriver følgeren.

Der er dog også dem, der roser datterens udseende - og billedet har da også i skrivende stund modtaget svimlende 71.200 likes.

'Lige så smuk som sin mor,' skriver en fan.

Det er ikke mere end godt fire måneder siden, Katie Price' fans sidst langede ud efter hende for måden, hun præsenterer sin datter på. Under en ferie på Maldiverne i marts tog hun et billede af sin dengang niårige datter, som poserede kækt og voksent med hoften skudt ud til siden og hatten på sned, mens hun var iført en bikini på stranden.

Det fik følgere til at kalde Katie Price 'patetisk' og beskylde hende for at sælge sit barn for penge, mens flertallet var forargede over, at hun delte et så voksent billede af den purunge datter.

'Skandaløst! Lad hende være en lille pige for guds skyld,' lød en af kommentarerne.


Katie Price er gift med stripperen Kieran Hayler, og de har sammen børnene Jett Riviera og Bunny. Hun har i forvejen sønnen Harvey med fodboldspilleren Dwight Yorke, med hvem hun ikke blev gift, samt Junior Savva Andreas og Princess Tiaamii Crystal Esther fra sit ægteskab med sanger og 90'erikon Peter André.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx