Af Christian Hansen - 06/04-18 08:47

Kendt DR-profil har sagt op: Derfor er det slut Kendt DR-profil har sagt op: Derfor er det slut

Den kendte DR-profil, Adam Duvå Hall, har for anden gang valgt at forlade Danmarks Radio.

storybild

Adam Duvå Hall har sagt sit job op hos P3. Arkivfoto (Billede: Martin Sylvest Andersen)

Siden 2015 har den 42-årige radiovært og komiker været redaktør hos P3 med ansvar for satire og udvikling. Men han har nu sagt sit job op, skriver Ekstra Bladet.

DR står over for besparelser på 20 procent som følge af regeringens udspil til et medieforlig. Det medfører blandt andet, at DR skal lukke to af mediets i alt seks tv-kanaler.

Men Adam Duvå Hall fortæller, at hans opsigelse blot helt tilfældigt er faldet sammen med de kommende forhandlinger om et medieforlig.

Han har allerede haft sin sidste arbejdsdag på P3, som blandt andet under hans tid som redaktør har været kritiseret for programmet LOL DK, hvor studieværterne skulle forsøge at finde 'Danmarks Sjoveste Vittighed'. Lytterne fik frit lejde til at indsende deres bedste jokes, og således kunne alle høre i æteren, hvad 'ligheden er mellem en neger og en motorsav.'

Han fortæller, at hans exit fra DR er sket udramatisk.

»Det er foregået meget fredeligt alt sammen. Det var et godt tidspunkt nu. Også for kanalen. Det har været to gode og hårde år, hvor vi også har oplevet at være under belejring. Det har været en sjov tid at være krigsminister i,« siger han til mediet.

Adam Duvå Hall har været radiovært på DR frem til 2011, inden han skiftede til TV3 for at blive vært på programmet 'Fristet,' inden han igen skiftede tilbage til DR.

Ifølge ham selv har han intet job på hånden og er ikke afklaret i forhold til, hvilken vej karrieren skal gå.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Forsker med sønderlemmende kritik af...
bt.dk
Blev kendt som 'Mini Me': Austin...
bt.dk
Gigantisk fiasko: Spillede Premier...
bt.dk
50-årig verdensstjerne skal være far
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx