Af - 28/12-16 21:45

Tusinder støtter kendt komiker: - Mit livs værste år er snart slutTusinder støtter kendt komiker: - Mit livs værste år er snart slut

Heino Hansen mistede sin mor i sommer. Nu har mere end 20.000 danskere reageret på et Facebook-opslag, som den kendte komiker har skrevet om det at være pårørende.

storybild

Heino Hansen til Zulu Comedy Galla 2009 i Operaen i København. (Billede: Martin Rosenauer)

Det ENESTE du kan gøre forkert er ikke at gøre noget

Sådan lyder det fra komikeren Heino Hansen, der for seks måneder siden mistede sin mor, der kun blev 61 år gammel.

Siden har den kendte komiker, der blandt andet er radiovært hos The Voice, oplevet, hvordan både venner og kollegaer har haft svært ved at håndtere hans sorg over tabet, der har været fulgt af 'det værste halve år' i komikerens liv.

Den melankolske komiker Claus Ryskjær er død - 71 år
Den melankolske komiker Claus Ryskjær er død - 71 år

Jonatan Spang ser tilbage på sit 2016: 'Jeg er begyndt at få næsehår'
Jonatan Spang ser tilbage på sit 2016: 'Jeg er begyndt at få næsehår'

Derfor besluttede Heino Hansen sig for at nedfælde seks gode råd. Og den pårørende-guide har på bare et døgn fået over 20.000 danskere til tasterne:

- Jeg havde en pointe, jeg følte, jeg ville ud med, og som jeg tænkte, at nogle andre kunne få glæde af. Og så er det kun godt, at så mange som muligt læser det og tænker over det, fortæller Heino Hansen til metroxpress og fortsætter:

- Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke havde regnet med, at SÅ mange ville kommentere og dele. Men det viser jo bare, at der virkelig er et problem derude med tabuet - der nok er større, end vi måske har brudt os om at indse.

Nedenfor følger Heino Hansens seks gode råd, der kan læses i deres fulde længde HER.

I den første tid skal du ikke stille for mange spørgsmål: Bare snak, lyt og vær der

Sig hellere "Jeg kommer forbi om en time, og jeg har en pizza med" end "Du må altså sige til hvis jeg en dag skal komme forbi med en pizza"

Så hurtigt som muligt skal du behandle personen som du plejede at gøre. Personen er pårørende til et offer - personen er ikke et offer

Vild timeløn: Så mange penge tjener de danske komikere
Vild timeløn: Så mange penge tjener de danske komikere

Anmeldelse af Casper C's julekomedie: 'Hvis det var en julegave skulle den byttes'
Anmeldelse af Casper C's julekomedie: 'Hvis det var en julegave skulle den byttes'

"Hvordan går det" er et KÆMPE spørgsmål, når man er ødelagt indeni. Hvor skal man starte? Find eventuelt et mere specifikt område at spørge ind til

Når en tragisk oplevelse er kommet på afstand, er det helt naturligt, at man italesætter den mindre. Men gør det gerne en gang imellem, selv hvis det til sidst er med et års mellemrum

Giv valgmuligheder fremfor at give ja/nej-valg. Så i stedet for at skrive "Skal vi ses?", kan du skrive "Vi skal ses. Hvad har du mest brug for? At snakke, en tur i byen eller bare at chille til en serie?"

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx