Af - 15/05-14 22:57

Monte Carlo på P3: Derfor er det slutMonte Carlo på P3: Derfor er det slut

De to Monte Carlo-drenge har ikke konkrete planer for, hvad der skal ske, når de dropper deres radioprogram. Men det skal være noget med tv.

storybild

Monte Carlo-værterne Peter Falktoft (med kasket) og Esben Bjerre understreger, at de ikke er blevet trætte af at arbejde sammen, og også i fremtiden vil lave fælles projekter, selv om det er slut med radioprogrammet på P3. (Billede: Polfoto/Daniel Hjorth/arkiv)

P3-programmet Monte Carlo har på kort tid fået kult-status, men 6. juni sender de to værter Esben Bjerre og Peter Falktoft for sidste gang.

DR stopper med at sende Monte Carlo
DR stopper med at sende Monte Carlo

- Der er ikke rigtig mere at opnå med dansk radio. Radio er et fantastisk medie, og det er det, vi altid har drømt om at lave, men når man indfrier alle sine drømme, er det vigtig at sætte sig nogle nye mål. Ellers bliver det bare hverdag, forklarer Peter Falktoft om baggrunden for, at programmet lukker og slukker efter blot to år.

Ordende falder i et interview med Politiken, hvor de to også afslører, at de nu vil kaste sig over tv. De regner med at blive sammen og har efter eget udsagn masser af idéer, men:

- Vi har ikke nogle konkrete planer for et program. Der er ikke noget, der er bestemt endnu, siger Esben Bjerre, der ligesom Falktoft er stolt af, hvad Monte Carlo har opnået på kort tid.

Monte Carlo-fans græder over pludseligt stop
Monte Carlo-fans græder over pludseligt stop

- Når gymnasieelever og folkeskolelever skriver, at de lige pludselig interesserer sig for Mellemøsten, fordi de har set vores program (de to har også allerede lavet Monte Carlo tv-programmer ved siden af radioprogrammet, red.), så er det virkelig fedt, siger Bjerre i Politiken-interviewet.

Derfor lukker programmet heller ikke på grund af utilfredshed eller andet, understreger Peter Falktoft:

- Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at der kommer en dag, hvor folk ikke synes, det jeg laver, er fantastisk.

LÆS OGSÅ: DR forsvarer Monte Carlo-drengene efter hård kritik

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx