Af - 23/04-15 22:13; Opdateret: 23/04-15 22:28

Dennis Knudsen om Jan Fogs død: Nej nej nej, sig det er løgnDennis Knudsen om Jan Fogs død: Nej nej nej, sig det er løgn

Kendis-frisør Dennis Knudsen er knust over nyheden om, at hans ven gennem ti år er afgået ved døden.

storybild

(Billede: Polfoto)

- Nej nej nej, det passer ikke. Sig det er løgn.

Sådan lyder svaret fra Dennis Knudsen, da metroxpress fanger ham over telefonen torsdag aften.

Den kendte frisør var ikke klar over, at hans gode ven gennem ti år her til aften var afgået ved døden, og helt forståeligt blev han noget chokeret, da metroxpress beklageligt måtte overrække ham den triste nyhed.

LÆS OGSÅ: Medie: Jan Fog er død

- Jeg så ham for 14 dage siden, hvor han var ved godt mod og så ud til at have det godt. Det er simpelthen helt forfærdeligt. Det gør mig så ondt at høre, lyder det fra Dennis Knudsen.

Ifølge SE og HØR sov Jan Fogh ind på Rigshospitalet klokken 17.30 torsdag aften. Inden havde han angiveligt ligget koma, efter at have pådraget sig en virus i forbindelse med en stamcelletransfusion, der var et led i den behandling, som skulle kurere ham for den kræftsygdom, han pådrog sig for et år siden.

Ifølge kendis-frisøren, som gennem ti år har haft Jan Fog som fast kunde i sin salon, var den nu afdøde ejendomsmægler en fantastisk person:

- Det er stort tab for mig, at Jan er død. Han var altid imødekommende og positiv, og han forstod altid at være nærværende, når man var sammen med ham, lyder det fra Dennis Knudsen.

- Samtidig er det et stort tab for danskerne, som han igennem adskillige år har underholdt og gjort glade med sin dejlige måde at være på, lyder det.

- Når jeg lige om lidt ringer til Pernille, som plejer at klippe ham i salonen, bliver hun helt knust. De var rigtig tætte de to, lyder det fra Dennis Knudsen, som torsdag aften fik sin hyggelige middag med en ven afbrudt af den triste nyhed.

- Øv, hvor er jeg ked af det her. Nu kommer jeg helt sikkert til at drikke en stor fadøl mere, det er der ingen tvivl om.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx