Af Sebastian Bjerring Jensen - 13/04-18 22:40

Dansk YouTube-stjerne ramt af sjælden sygdom: 'Jeg har haft konstante smerter'Dansk YouTube-stjerne ramt af sjælden sygdom: 'Jeg har haft konstante smerter'

Det har været nogle hårde måneder for Rasmus Brohave.

storybild

(Billede: Ida Marie Odgaard)

Den danske YouTube-stjerne Rasmus Brohave har fået konstateret den sjældne sygdom tyfus.

Det skriver han på det sociale medie Instagram.

'Hvis jeg skal være ærlig, så har den sidste halvanden måned været et rent helvede for mig. Jeg har haft konstante smerter i stort set hele kroppen. Hvad lægerne i starten troede var en forstuvning i foden viste sig, at være tyfus, som jeg fik på Bali tilbage i februar,' skriver han blandt andet i opslaget.

Hvis jeg skal være ærlig, så har den sidste halvanden måned været et rent helvede for mig. Jeg har haft konstante smerter i stort set hele kroppen. Hvad lægerne i starten troede var en forstuvning i foden viste sig, at være tyfus, som jeg fik på Bali tilbage i februar. Det er forårsaget af salmonella, som er verdens 5. farligste bakterie. Bakterien er heldigvis ude af min krop igen, men det har sat sig i mine led, og har forhindret mig i at lave noget som helst, det sidste lange stykke tid. Der kan gå helt op til to år før jeg slipper for smerter, men det gider jeg ikke at finde mig i. Nu vil jeg egentlig bare forsøge at få en hverdag op at køre igen, men i mit eget tempo. Tak for tålmodigheden, forståelsen og jeres støttende ord

Et opslag delt af Rasmus Brohave (@rasmusbrohave) den

Rasmus Brohave er en af de allermest populære 'YouTubere' blandt de danske unge. 244.000 abonnerer på hans kanal, hvor han underholder med sjove og informative videoer fra og om sit liv.

YouTube-stjernen har dog ikke udgivet lige så mange videoer som normalt i den seneste tid, og det har hans følgere altså nu fået en forklaring på.

I en video udgivet den 20. april fortæller Rasmus Brohave, at han en dag fik ondt i den ene fod, men mistænkte et trappestyrt for smerterne. Det blev dog straks værre, da den anden fod og efterfølgende hoften begyndte at volde problemer.

I den forbindelse har Rasmus Brohave besøgt sin læge adskillige gange, der i begyndelsen både har skudt skylden på trappestyrtet og overbelastning. Først nu, efter flere lægebesøg, er han blevet diagnosticeret med tyfus.

Tyfus smitter gennem bakterien Salmonella og er en sjælden, men alvorlig sygdom. Tyfus er aldeles sjælden i Danmark, men er mere normal i blandt andet Asien. Ifølge Netdoktor.dk er der omkring 20 tilfælde af tyfus i Danmark om året.

Rasmus Brohave skriver desuden på Instagram, at sygdommen er ude af hans krop igen, men at der kan gå op til to år, før smerterne forsvinder.

BT har uden held forsøgt at få en kommentar fra Rasmus Brohave.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Politiet i aktion på skole...
bt.dk
Nyt regnskab: Derfor har kongehuset...
bt.dk
Stjernen fortæller om rædselsaften:...
bt.dk
Ung mand dræbt i ulykke
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx