Af Kristian Dam Nygaard - 03/08-17 16:44

Medina lancerer ny tøjkollektion - se billederne herMedina lancerer ny tøjkollektion - se billederne her

Som en del af sit velgørenhedssamarbejde med Folkekirkens Nødhjælp lancerer Medina nu en tøjkollektion, der skal hjælpe med at samle penge ind til alverdens flygtninge.

storybild

Den danske popdronning har indgået et samarbejde med tøjmærket Custommade om en særlig 'Mevation'-kollektion, der i næste uge bliver præsenteret under Københavns modeuge, og som kan købes på boozt.com.

»Jeg har fået frie tøjler til at designe noget tøj, som jeg selv ville elske at gå med. Kvaliteten er høj, og jeg synes virkelig, at Custommade har omsat mine tanker og idéer til virkelighed på en fantastisk måde. Tøjet fra kollektionen sælges eksklusivt på Boozt.com, som har valgt at gå non-profit ind i samarbejdet om kollektionen« siger Medina i en pressemeddelelse.

'Mevation' er navnet på Medinas velgørenhedssamarbejde med Folkekirkens Nødhjælp, hvor hun hjælper med at få udbredt unges kendskab til den aktuelle flygtningekrise. Hun afholder workshops for unge, sender dem ud i verden og har flere gange selv besøgt store flygtningelejre. Senest var BTMX med Medina i Kakuma-flygtningelejren i Kenya i foråret - læs om turen HER.

»Flere end nogensinde før flygter fra krig og konflikter rundt omkring i verden. Der er rigtig mange måder at gøre folk opmærksomme på de forfærdelige ting, der sker. Jeg forsøger med 'Mevation' og den her tøjkollektion at engagere danskerne og få dem til at tage stilling. Det her handler ikke om politik, men om at skabe et forum, som handler om medmenneskelighed - og selvfølgelig om at sende penge til mennesker i nød,« fortæller hun derudover i pressemeddelelsen.

Se hele kollektionen HER.

 

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx