Af Sebastian Kirk - 03/12-17 19:53

Nu er det alvor: Bieber og Selena Gomez er flyttet sammenNu er det alvor: Bieber og Selena Gomez er flyttet sammen

Selena Gomez' og Justin Biebers forhold ser mere og mere seriøst ud.

storybild

Selena Gomez og Justin Bieber tilbage i 2011, hvor deres forhold var relativt nyt. (Billede: VALERIE MACON)

Selena Gomez udtalte forleden, at hun aldrig har stoppet med at holde af Justin Bieber, selv om de to har holdt adskillige pauser fra hinanden, siden de begyndte at date.

Nu er de så sammen igen, og intet lader til, at de tager den med ro. 23-årige Justin Bieber er nemlig allerede flyttet ind hos sin 25-årige eneste ene. Det skriver In Touch Weekly.

»Han er officielt flyttet ind hos hende,« siger en unavngiven kilde tæt på parret til mediet.

»Justin efterlod nogle kasketter og en bunke tøj hos hende, og Selena har købt en tandbørste og nogle andre ting til ham. Nu har han også flyttet de fleste af hans ejendele ind,« lyder det.

Påstanden bakkes op af, at der i midten af november blev spottet en flyttevogn foran Gomez' hjem i Los Angeles. Siden har der floreret rygter om, at den indeholdt Biebers ting, hvilket altså lader til at være mere og mere sandsynligt.

Den nye ordning kan dog meget vel være midlertidig, for parret er angiveligt allerede i fuld gang med at lede efter et helt nyt hus, de kan flytte ind i sammen.

»Justin og Selena ønsker en ny start sammen på neutral grund. Den eneste måde, de kan få det på, er ved at købe et palæ, som ingen af dem har boet i før,« siger In Touch Weeklys kilde.

Selena Gomez og Justin Bieber begyndte første gang at date i 2010, og i de efterfølgende år var deres forhold noget svingende. I slutningen af 2014 gjorde de det endegyldigt forbi, og begge begyndte at date andre. Senest var Selena Gomez og The Weeknd kærester, men det forhold løb ud i sandet efter et lille års tid.

Heldigvis for den populære sangerinde stod Justin Bieber klar med åbne arme, og nu lader deres forhold til at være mere seriøst end nogensinde.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx