Af Louise Petring - 31/03-18 08:23

Mascha Vang trækker sig fra rampelyset: 'Jeg har haft brug for en pause i at dele ud af mit privatliv'Mascha Vang trækker sig fra rampelyset: 'Jeg har haft brug for en pause i at dele ud af mit privatliv'

»Jeg har analyseret mig selv her i går aftes, efter jeg læste der var nogen, der synes bloggen er blevet mere upersonlig, og det forstår jeg godt, for det er den.«

storybild

Mascha Vang har valgt at trække sig lidt og være mindre personlig i sine blogindlæg. (Billede: Mathias Løvgreen Bojesen)

Sådan starter Mascha Vang sit nyeste blogindlæg.

Mascha Vang har nemlig - både bevidst og ubevidst, valgt at værne mere om sit privatliv.

»Der har været en periode det sidste halve års tid, hvor jeg ubevidst er blevet lidt mere upersonlig. Nogle gange er der nogle ting, som kan være for privat til at dele, og så har jeg samtidigt haft brug for en pause i at dele helt vildt meget ud af mit privatliv,« siger den succesfulde blogger Mascha Vang til BT.

Det er især kærligheden, Mascha Vang gerne vil holde privat.

»Hvis jeg har datet nogen, har jeg ikke haft lyst til at dele det. Det synes jeg ikke har været passende,« siger Mascha Vang, som er en af Danmarks mest succesfulde bloggere.

Mascha Vang er især træt af, at alt hun skriver på sin blog, kan blive blæst op.

»Der skal meget lidt til - hvis jeg fortæller bare et eller andet, som at min datter måske har skoldkopper, eller at jeg bruger en forkert vending, så kan det hurtigt blive blæst op. Og det har jeg bare ikke orket. Så derfor har jeg også prøvet at være lidt mere privat,« siger den 38-årige blogger, som dog også fastslår, at det ikke er for altid, at hun vil være mere privat.

»Nogle gange skal tingene bare lige falde på plads. Det er heller ikke sikkert, at alle jeg omgås, ønsker at være en del af min blog. Men det er planen, at være mindre privat i fremtiden - det vil jeg da gerne. Jeg har bare lige været inde i en periode, hvor jeg har haft brug for at koble lidt af. Det synes jeg har været tiltrængt,« siger Mascha Vang.

Mascha Vang er tidligere model og realitystjerne og har nu stor succes som blogger.

Sammen med den tidligere formel-1 racerkører Nicolas Kiesa har hun datteren Hollie Nolia på fem år.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Bendtner forstår det ikke: ‘Det er...
bt.dk
Medie: Dansk ligaklub begæret konkurs
bt.dk
Casper Christensen afslører: Det sker...
bt.dk
Verdensstjerne med ultimativ hyldest...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx