Af Berit Hartung - 10/08-17 14:37

Stakkels Peter Tanev blev straffet på direkte tvStakkels Peter Tanev blev straffet på direkte tv

Vejrværten Peter Tanev fik onsdag aften en noget utraditionel hilsen fra sin kollega, Jes Dorph-Petersen, da de to talte om det dårlige danske sommervejr.

storybild

Vejrvært Peter Tanev blev 'belønnet' for det dårlige danske sommervejr, da hans kollega Jes Dorph-Petersen smed en lagkage i hovedet på ham på direkte fjernsyn. (Billede: Anders Debel Hansen)

Go' aften Danmark gik bogstaveligt talt helt i kage onsdag aften, da programmet bad seerne afgøre, om tv-meteorologen Peter Tanev skulle have skylden for det, mange af os opfatter som en utrolig dårlig dansk sommer rent vejrmæssig.

Programmet bad nemlig seerne afgøre, om Tanev havde fortjent et trøstende kram eller en straf i form af en lagkage i hovedet.

»Skulle man tro nogle af de reaktioner, jeg får derude, så kunne det godt blive en kage i hovedet,« lød det fra Peter Tanev, umiddelbart inden resultatet blev afsløret.

Du kan se, hvordan afstemningen endte her

TV2s vejrmand understregede dog, at selv om mange af os har opfattet sommeren 2017 som usædvanlig ringe, så har sommeren i år faktisk ikke været så meget anderledes, end vi er vant til.

»Den har været tæt på normal. Det, der er i det, det er bare, at det normalt er varmt i 14 dage, og det nyder vi, og så er der en uge eller halvanden uge, hvor det ikke er så godt.«

»Denne her sommer har vi har bare haft skiftevis én dag med sol og to dage med regn, to dage med sol, og så halvanden dag med regn igen. Så vi har altså kørt lige op og ned ad normalen, forklarede Peter Tanev.

Alligevel var han tydeligvis noget overrasket, da Jes Dorph kunne afsløre, at seerne syntes, han havde fortjent et kram.

Dorph syntes dog ikke, kollegaen skulle snydes for en god gang lagkage, så han greb resolut ud efter den kage, der stod foran de to på bordet og smaskede den i hovedet på Tanev.

»Peter, du slipper ifølge seerne med et kram. Men nu er det sådan, at jeg også har en stemme,« sagde Jes Dorph-Petersen.

Heldigvis tog Tanev det med godt humør, og ud gennem flødeskummet lykkedes det ham at sende en hilsen til seerne:

»Jeg håber alligevel I havde en god sommer derude.«

Ifølge tv2.dk havde 4000 seere deltaget i afstemningen, og et lille flertal på 2200 personer syntes, at Peter Tanev skulle have et kram i stedet for kage.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx