Af Sebastian Kirk - 13/09-17 15:45

Ærlig Lady Gaga afslører: Lider af kronisk sygdomÆrlig Lady Gaga afslører: Lider af kronisk sygdom

Superstjernen Lady Gaga er hudløst ærlig i en ny dokumentar, hvor hun afslører, at hun lider af en kronisk sygdom.

storybild

Lady Gaga til en pressekonference forud for præmieren på Netflix-dokumentaren 'Gaga: Five Foot Two' ved Toronto International Film Festival. (Billede: VALERIE MACON)

En af verdens største popstjerner åbner nu op og fortæller, at hun lider af en kronisk sygdom.

Lady Gaga fortæller således i en ny Netflix-dokumentar, 'Gaga: Five Foot Two', at hun kæmper med lidelsen fibromyalgi - en sygdom, der medfører kroniske smerter i led og muskler, som ofte medfører ekstrem træthed, søvnproblemer, hovedpine og depression.

Det afslører den 31-årige superstjerne selv på Twitter.

'Den kroniske sygdom, jeg fortæller om i vores dokumentar, er fibromyalgi. Jeg ønsker at skabe opmærksomhed og forbinde folk, der har sygdommen, med hinanden, skriver hun.

Der findes ingen kur for fibromyalgi, men Lady Gaga håber, at hun med sin åbenhed kan hjælpe andre, der også lider af sygdommen.

'Jeg beder til, at flere og flere mennesker står frem, og at vi alle kan dele med hinanden, hvad der hjælper/gør ondt, så vi kan hjælpe hinanden,' skriver hun.

Det er ikke første gang, Lady Gaga er hudløst ærlig omkring sit privatliv i medierne. I slutningen af sidste år åbnede hun op og fortalte, at hun lider af posttraumatisk stress som følge af, at hun som 19-årig blev voldtaget.

Du kan se teaseren for Lady Gagas kommende Netflix-dokumentar her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx