Af Maria Christine Madsen - 06/05-18 18:17

Kaos og ubetalte regninger: Hollywood-stjerne i vildt fald fra tinderneKaos og ubetalte regninger: Hollywood-stjerne i vildt fald fra tinderne

Tidligere var han en af verdens mest efterspurgte og beundrede skuespillere. Nu bliver han sagsøgt fra alle sider, har længere mellem rollerne, og hans livsstil er - angiveligt - præget af kaos.

storybild

ARKIVFOTO af Johnny Depp fra november 2017. (Billede: TOLGA AKMEN)

Den amerikanske skuespiller Johnny Depps fald fra tinderne er sket gradvist. Men særligt de seneste to år er det gået hurtigt.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Siden sidste år har han været involveret i flere søgsmål. Det begyndte med, at han sagsøgte sit tidligere managementfirma for mere end 25 millioner dollar (svarende til 155 millioner kroner, red.), idet han anklagede firmaet for bedrageri, for ikke at have betalt hans skat i tide og for at have brudt kontrakten mellem dem.

Omvendt har firmaet - The Management Group - afvist beskyldningerne og i stedet sagsøgt ham for selv at have ødslet millioner af kroner, omkring 12 millioner om måneden, væk med sin vilde livsstil.

Derudover har Depp også sagsøgt sine tidligere advokater fra firmaet Bloom Hergott Diemer Rosenthal LaViolette Feldman Schenkman & Goodman LLP for godt 180 millioner kroner, idet han påstår, at de har stået i ledtog med managementfirmaet i et forsøg på at få fat i hans penge. Det har - ligesom med det andet søgsmål - fået advokatfirmaet til at sagsøge skuespilleren. Blandt andet for at have brudt sin kontrakt og ikke have betalt deres løn.

ARKIVFOTO af Johnny Depp fra maj 2017. (Billede: JIMMY MORRIS)

Nu er endnu et søgsmål blevet sendt i retningen af den 54-årige skuespiller, der blandt andet er kendt fra filmen 'Edward Scissorhands' og fra film-serien 'Pirates of the Caribbean'.

To af hans tidligere bodyguards - Eugene Arreola og Miguel Sanchez - sagsøger ham for flere millioner kroner for ikke at have betalt deres løn og for hårde arbejdsbetingelser, der gik udover det, de var ansat til.

'I det tidlige 2016 begyndte sagsøgerne at lægge mærke til en stor ændring i Depp og i den atmosfære, der er i hans hjem i Hollywood Hills. Depp begyndte at lave pludselige ændringer i sin stab og sit managementteam, hvilket førte til en betydelig økonomisk nedgang for alle, der var rundt om Depp - undtagen for Depp selv', lyder det blandt andet i søgsmålet, skriver Deadline.

ARKIVFOTO af Johnny Depp fra 1998. (Billede: PATRICK HERTZOG)

Derudover fremgår det også af søgsmålet, at der angiveligt var tale om 'kaos' og 'et giftigt og farligt arbejdsmiljø'. Særligt når det kom til Depp selv, hævder de to tidligere sikkerhedsfolk.

'Sagsøgerne blev ofte tvunget til at beskytte Depp mod sig selv og sine laster i offentligheden. Ved en hændelse på en lokal natklub måtte sagsøgere gøre Depp opmærksom på, at det var muligt at se ulovlige stoffer i hans ansigt og på hans person, mens de måtte forhindre folk i nærheden i at opdage Depps tilstand', lyder det blandt andet.

Johnny Depp fik sit store gennembrud med filmen '21 Jump Street', mens film som 'What's Eating Gilbert Grape', 'Chocolat' og 'Sweeney Todd' cementerede hans navn på den internationale stjernehimmel.

De seneste år har hans turbulente privatliv dog flydt mere og mere i medierne, mens der er blevet længere og længere mellem hans filmsucceser, idet flere af hans seneste film både er floppet indtægts- og anmeldermæssigt.

ARKIVFOTO af Johnny Depp med ekshustruen Amber Heard. (Billede: SUZANNE PLUNKETT)

For to år siden kom det frem, at han skulle skilles fra skuespillerinden Amber Heard, som ifølge The Guardian fik et midlertidigt tilhold mod ham, idet hun beskyldte ham for at have fysisk og verbalt overfaldet hende under deres forhold.

Det tidligere par indgik senere en aftale om godt 40 millioner kroner i deres skilsmisse, mens de i en fælles udtalelse oplyste, at deres forhold var 'intenst lidenskabeligt og nogle gange svingende, men altid bundet op på kærlighed'.

Amber Heards beskyldninger om vold og overfald førte dog til, at flere fans af Harry Potter-bøgerne og -filmene forlangte at få Johnny Depp fjernet fra rollelisten til den kommende film 'Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald' - efterfølgeren til 'Fantastic Beasts and Where to Find Them' - hvor Depp har en af de bærende roller.

Mediekoncernen Warner Bros, der står bag filmene, og forfatteren JK Rowling, der har skrevet bøgerne bag filmene, har dog fastholdt, at Depp skal spille rollen.

»Filmproducerne og jeg er ikke kun trygge ved at holde fast i vores originale casting, men oprigtigt glade for at have Johnny til at spille en større rolle i filmene,« udtalte Rowling i den forbindelse.

Det vides endnu ikke, om det seneste søgsmål mod skuespilleren ender i retten. Johnny Depps talsmænd har ifølge The Guardian ikke svaret på mediets henvendelser angående en kommentar til sagen.

ARKIVFOTO af Johnny Depp fra 1999. (Billede: FRED PROUSER)

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Manden bag 90'er-fest: Det var...
bt.dk
Schmeichel hylder Superliga-klub for...
bt.dk
Daniel Agger inden finalebraget i...
bt.dk
Verdensstjerne i nødråb for dansk...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx