Af - 30/03-17 14:09; Opdateret: 30/03-17 15:41

Janni Ree afslører: Derfor gør Karsten mig ked af detJanni Ree afslører: Derfor gør Karsten mig ked af det

Den tidligere Oddset-babe Janni Ree afslører nu, at det ikke altid er en dans på roser at være gift med rigmanden Karsten Ree.

storybild

Janni Ree har været gift med rigmanden Karsten Ree i omkring to år. (Billede: Ida Marie Odgaard)

Den tidligere Oddset-babe Janni Ree har været gift med rigmanden Karsten Ree i omkring to år. Parret er lykkelige sammen, men alligevel gør Karsten Ree forsidefruen ked af det.

Ægtemanden har svært ved at rose Janni Ree, og det tager hårdt på hende. For det er svært at gøre noget ud af sig selv eller arbejde hårdt og så ikke blive rost for sin indsats.

- Han kan finde på at sige: ’Jeg synes ikke, det er meget, at I har solgt 28 flasker vin,’ men han glemmer, det var om formiddagen, og at der ikke var særlig mange mennesker. Man må ikke tro, man er noget. Han har svært ved at rose, fortæller den 47-årige forsidefrue til metroxpess.

Janni Ree deler bizarre detaljer om sine toiletvaner
Janni Ree deler bizarre detaljer om sine toiletvaner

Janni Ree er blevet ansigt for en vin, og det er i den forbindelse, Karsten Ree ikke synes, 28 flasker vin solgt er ret meget. Det fortæller hun i torsdagens episode af ’Forsidefruer’ på TV3.

- Han kunne aldrig finde på at sige, han er stolt. Eller sige det højt, hvis jeg har en flot kjole på. Så siger han i stedet: ’Argh, jeg synes, den er lidt kort’.

Janni Ree forklarer det med, at Karsten Ree er en gammeldags type, som har svært ved at rose andre. Det gælder især dem, han elsker højest.

- Det er den måde, han er på. Men det er da hårdt nogle gange ikke at få noget ros, fortæller Janni Ree.

Sarah Louise: Nej, vi skal nok ikke se hinanden igen...
Sarah Louise: Nej, vi skal nok ikke se hinanden igen...

Problemet er, at Karsten Ree nogle gange får sagt tingene lidt hårdere, end han mener dem, forklarer Janni Ree. Men derfor bliver hun alligevel såret, for Karsten Ree undskylder aldrig, hvis han siger tingene lidt for hårdt, og han kompenserer ikke ved at rose bagefter.

- Han mener noget andet end det, han siger, så jeg faktisk bliver såret og ked af det, også glemmer han bagefter lige at rose. Så er det bare gledet væk, og så kan jeg gå der og tænke, fortæller Oddset-baben.

Heldigvis for Janni Ree har hun nogle gode veninder, som hun bruger meget i stedet. De kan dog godt blive lidt trætte af hendes søgen efter anerkendelse, men som hun siger, sådan er det bare, når hun nu ikke får den fra ægtemanden.

- Men selvfølgelig kan man da godt blive ked af det nogle gange.

Amalie Szigethy: Jeg føler mig mobbet af Sarah Louise
Amalie Szigethy: Jeg føler mig mobbet af Sarah Louise

Forsidefruen ved godt, ægtemanden ikke mener det så hårdt. For når man kender ham, så ved man godt, at han kan virke lidt hård i filten, fortæller hun. Han er meget tilbageholdende og slynger generelt ikke om sig med hverken komplimenter eller penge.

Derfor er Janni Ree også sikker på, hun vil blive sammen med Karsten Ree, for selvom hun ikke får disse ting, så elsker hun ham højt.

- Manden er meget påholdende og svinger ikke om sig med penge eller rosende ord, så hvis det ikke var kærlighed, så ville jeg godt nok være dum, hvis jeg blev.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx