Af David Andersen - 27/09-17 09:24; Opdateret: 27/09-17 10:21

Elsket 'X Factor'-deltager død: Hun var sød men også skrøbeligElsket 'X Factor'-deltager død: Hun var sød men også skrøbelig

Rie Skotte Rasmussen er død, 64 år gammel, oplyser familien.

X Factor Finn & Rie

En af de mest markante 'X Factor'-deltagere i programmets historie, 64-årige Rie Skotte Rasmussen, er død natten til lørdag.

Det bekræfter hendes bror, 49-årige Jimmy Skotte Rasmussen, over for BT og metroxpress.

»Som hun også sagde i programmet 'X Factor', så havde hun et hårdt liv. Hun havde en dejlig opløftning, da hun deltog i 2015. Efterfølgende holdt hun sig lidt for sig selv. Det var hårdt at vænne sig til opmærksomheden, fordi hun elskede sit privatliv. Musikken betød meget, men alt det andet var ikke hende. Hun var meget blufærdig«, siger Jimmy Skotte Rasmussen.

Hverken hun eller familien fortrød dog nogensinde, at hun deltog i det populære DR-program, som i år ruller over skærmen for sidste gang.

»Hun var så stolt af, at hun tog tyren ved hornene og kom ind. Og at hun fuldførte. Det var jo hårdt på grund af hendes høje alder. Vi andre var også stolte. Det kræver noget at deltage, når man har haft et hårdt liv. Man skal ikke vende vrangen ud på sig selv i programmet, men lidt er man jo nødt til at fortælle«, siger Jimmy Skotte Rasmussen.

I programmet lærte seerne, at Rie Skotte Rasmussen i perioder af sit liv havde et misbrug, og levede en hård tilværelse.

Som broderen udtrykker det:

»Der var fart på, nogle gange for meget. Men hun havde også lange perioder med fuld kontrol over sit liv, og hun elskede sine niecer og nevøer«

I kølvandet på hendes tragiske bortgang har BT og metroxpress snakket med flere personer omkring 'X Factor', som giver udtryk for, at Rie Skotte Rasmussen var noget helt specielt. En person, der på trods af sit hårde liv spredte smil og glæde.

Det kan hendes bror sagtens genkende fra privatlivet.

»Hun var sød men også skrøbeligt. Hun var et sødt menneske«, siger den sorgramte Jimmy Skotte Rasmussen.

Ries optrådte i 'X Factor' som duo sammen med Finn. I videoen over artiklen ses deres reaktion, da de røg ud af andet X Factor-liveshow i 2015.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx