Af Berit Hartung - 16/05-18 15:58

De er IKKE inviteret til brylluppet: Nu er de landet i London alligevel De er IKKE inviteret til brylluppet: Nu er de landet i London alligevel

I videoen herover ses prins Harry og Meghan Markle, da de blev forlovet sidste efterår.

Meghan Markle's father to walk her down aisle at wedding to UK's Prince Harry

Kun få medlemmer af Meghan Markles i forvejen meget lille familie er blevet inviteret med til hendes bryllup med prins Harry. Alligevel er hendes tidligere svigerinde og to nevøer netop landet i London.

Familie er noget, man kun skal have hængende som billeder på væggen. Så kan man altid vende dem om, når man bliver træt af dem.

Mon ikke Meghan Markle har tænkt noget i den retning de seneste dage og uger, hvor hendes halvsøster, halvbror og far har sørget for at skabe overskrifter i britiske medier. Lidet flatterende historier om en samspilsramt familie har ikke blot fået briterne til at stramme overlæben endnu mere. Aviser over hele verden svægler i øjeblikket i den kommende kongelige amerikaners forsmåede familiemedlemmer, som højlydt ytrer, at de er skuffede over ikke at være blevet inviteret til brylluppet.

Lige siden romancen med prins Harry blev kendt, har halvsøsteren Samantha ikke holdt sig tilbage med at svine sin halvsøster til. Hun beskriver sin nu berømte lillesøster som lidt af en 'golddigger', som svigtede sin familie, da hun fik succes i Hollywood.

Halvbroderen Thomas Jr. har flere gange offentligt luftet sin utilfredshed med ikke at være blevet inviteret med og skrev sågar et åbent brev til prins Harry, hvor han advarede ham mod at gifte sig med søsteren.

I denne uge er det så faderen Thomas Markle, der har skabt et sandt stormvejr ved at sætte spørgsmål ved, om han overhovedet deltager i brylluppet. Faderens afbud kommer efter en skandale, hvor avisen Daily Mail afslørede ham i at have fået taget falske paparazzi-billeder.

Nu er Meghan Markles tidligere svigerinde og to af hendes nevøer imidlertid landet i London forud for brylluppet. Heller ikke de er inviterede til begivenheden, men Tracy Dooley, som har været gift med Meghans halvbror Thomas, og nevøerne Tyler og Thomas Dooley er alligevel spottet i Heathrow, skriver TMZ, Daily Mail og The Telegraph.

De tre familiemedlemmer medbragte ikke mindre en 13 kufferter, da da kom rullende ud gennem ankomsthallen.

Eks-svigerinden har angiveligt ikke set Meghan Markle de seneste 20 år. Ikke desto mindre lyder meldingen fra medierne, at hun og sønnerne skal deltage som gæste-korrespondenter i tv-programmet 'Good Morning Britain' i løbet af ugen.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Sidste skoledag på gymnasium aflyst...
bt.dk
Princess Natascha afslører sin...
bt.dk
Den er god nok: Dette fags eksamen...
bt.dk
Se billederne: FCM hyldet i stor stil...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx