Af Berit Hartung - 10/09-17 14:49

Fie Laursen revser Matthesens indslag til Guldtuben: 'Det var akavet og ikke for børn'Fie Laursen revser Matthesens indslag til Guldtuben: 'Det var akavet og ikke for børn'

Anders Matthesens indslag under prisfesten 'Guldtuben' var ikke egnet for børn, mener den kendte blogger Fie Laursen.

storybild

»Der var ingen, der grinede, overhovedet. Det var lidt akavet. Vi syntes slet ikke, det var sjovt.«

Det siger Fie Laursen om den fiktive youtuber Jannik Rundholdts indslag til gårsdagens prisfest 'Guldtuben.'

Fie Laursen var ikke den eneste, der ikke forstod komikken. Indslaget deler også vandene på de sociale medier, hvor nogle er vilde med nummeret, mens andre mener, det var pinligt.

'Ham den idiotiske gut med skægget til sidst var pisse irriterende. Han ødelagde nogle youtubers moment.'

Sådan skriver brugeren Saira på You Tube efter gårsdagens show, hvor Danmarks bedste youtubere og instagrammere blev hyldet med priser.

'Ham med skægget' var ingen ringere end komikeren Anders Matthesen, som i skikkelse af den fiktive youtuber Jannik Rundholdt gjorde godt og grundigt grin med en række af de unge nominerede i en såkaldt roast.

Om den unge youtuber Astrid Olsen sagde han blandt andet, at hun ikke siger noget i sine videoer.

»Men så så jeg en, hvor hun snakkede, og så forstod jeg, hvorfor hun plejer at holde kæft. Lav et haul i en pornobutik, hvor du prøver det hele. Dét gider vi se,« mens kameraerne viste en tydeligt misfornøjet Astrid Olsen i salen.

Og det var især den replik, der faldt Fie Laursen for brystet.

»Det var et lidt mærkeligt indslag til et børnearrangement. At sige, at Astrid skulle prøve en dildo. Det var for meget. Der var piger på 12 år i salen, som slet ikke ved, hvad en dildo er. Og så får de at vide, at Astid, som virkelig er finpudset og god på You Tube, bare skal stikke en dildo op i sig selv. Det var for meget,« siger hun og tilføjer:

»Der sad små mennesker på helt ned til seks år og så det, og jeg synes, det var grænsen at vise dem en adfærd, hvor man sviner andre mennesker til. Jeg synes, det var mærkeligt, at der til et børnearrangement at promovere sex og dildoer,« siger hun.

Fie Laursen var nomineret til priser i flere kategorier og vandt prisen for Årets Sang. Også hun fik Anders Matthesens kærlighed at føle.

»Fie Laursen, jeg skal ikke stå heroppe og sige, du ligner Super Mario uden overskæg. Jeg synes, du er en smuk pige. Jeg synes, du er en dygtig pige. Jeg synes, du er en pige, der har noget på hjerte. Og fra nu af vil jeg være ærlig«.

Hvor første del af joken ikke gjorde så ondt på Fie Laursen, så brød hun sig ikke om den del, hvor Matthesen gjorde grin med den kendte bloggers forhold til religion og krystaller.

»Jeg synes ikke, det var sjovt, at han blandede religion ind i det.«

»Jeg synes hellere, at de skulle have hyret en komiker som Dan Andersen.«

Du kan se hele programmet her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx