Af Sebastian Kirk - 27/09-17 15:06

'Jon Snow' og 'Ygritte' skal giftes: Se den helt geniale offentliggørelse'Jon Snow' og 'Ygritte' skal giftes: Se den helt geniale offentliggørelse

Kit Harington og Rose Leslie, der spillede sammen i 'Game of Thrones', offentliggør nu, at de skal giftes.

storybild

Kit Harington og Rose Leslie tropper for første gang sammen op på den røde løber til Oliver Awards den 3. april 2016. (Billede: NEIL HALL)

'Game of Thrones'-fans verden over blev kollektivt varme om hjertet, da karaktererne Jon Snow og Ygritte endelig gjorde noget ved deres længerevarende flirt i den ekstremt populære serie.

Og da skuespillerne bag - Kit Harington og Rose Leslie - så sidste år offentliggjorde, at de også var blevet kærester i virkeligheden, var der ikke et øje tørt.

LÆS OGSÅ: Den er god nok: 'Game of Thrones'-par er kærester i virkeligheden

Nu går Kit Harington og Rose Leslie så skridtet videre: De skal giftes. Det afslører parret på genial, men også noget gammeldags vis - via en annonce i onsdagens udgave af den britiske London-avis The Times.

Under sektionen 'Kommende bryllupper' lyder annoncen således:

'Hr. K.C. (Kit Catesby, red.) Harington og frk. R.E. (Rose Eleanor, red.) Leslie

Forlovelsen offentliggøres mellem Kit, yngste søn af David og Deborah Harington fra Worcestershire, og Rose, mellemste datter af Sebastian og Candy Leslie fra Aberdeenshire.'

Kærligheden mellem Jon Snow og Ygritte i 'Game of Thrones' kulminerede, da parret blev intime med hinanden i afsnit fem i tredje sæson. Senere blev Ygritte-karakteren dræbt af en pil - men bag kameraerne fortsatte romancen mellem skuespillerne.

Rygterne vil vide, at Kit og Rose allerede begyndte at date i august 2012, hvor sladdermediet TMZ bragte billeder af de to hånd i hånd. I de efterfølgende par år benægtede de begge, at der var mere end et tæt venskab imellem dem, men i januar 2016 fangede en paparazzofotograf dem så i et kys.

Få måneder senere troppede de så for første gang sammen op på den røde løber, og forholdet var ikke længere en hemmelighed. Senere fortalte Kit Harington så, at han blev forelsket i den jævnaldrende skotte, mens de filmede 'Game of Thrones' på Island.

Så det kan godt være, Jon Snow ikke ved noget - men han har da styr på det med kvinderne.

via GIPHY

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx