Af Kristian Dam Nygaard - 02/01-18 12:47; Opdateret: 02/01-18 13:21

Fra 'Klovn' til skovtur med Britney: Det skal du glæde dig til i 2018Fra 'Klovn' til skovtur med Britney: Det skal du glæde dig til i 2018

 

storybild

Britney Spears giver sin første danske festivalkoncert til sommer på Smukfest. (Billede: DANNY MOLOSHOK)

2018 kan gå hen og blive et fantastisk kulturår med store internationale koncerter, spændende biografpremierer og nye sæsoner på elskede tv-serier. Her får du et overblik over, hvad du kan forvente.

Musikfestivaler:Britney, Björk eller Bruno?Om du er til pop, rock eller eksperimenterende islandsk electronica, så kan du roligt indløse billet til en af sommerens store, danske festivaler. I Skanderborg har man hyret popikonet Britney Spears, der måske er femten år fra sin topform, men som stadig nok skal skabe en syng-med-fest i Bøgeskoven. I Aarhus får Northside besøg af Björk, der i efteråret i kølvandet på #MeToo-kampagnen beskyldte Lars Von Trier for sexchikane under optagelserne af filmen 'Dancer in the Dark'. Sidst, men ikke mindst har Roskilde Festivalen fået smørkongen Bruno Mars som hovednavn.

Oplev også:Depeche Mode på TinderboxGorillaz på Roskilde FestivalKoncerter:Shania Twain for første gang i DanmarkSiden den canadiske sangerinde iført leopard-kostume i 1997 lagde verden ned med sangene 'That Don't Impress Me Much', 'You're still the One' og 'Man! I Feel Like a Woman', har hun kørt pænt uden om Danmark på sine verdensturneer. Den uvane stopper nu. Den 14. oktober spiller den i dag 52-årige Shania Twain sin første koncert i Danmark i Royal Arena.

Shania Twain besøger for første gang Danmark i 2018. (Billede: Shannon Stapleton)

Sam Smith tager revancheDen 25-årige engelske sanger måtte i 2015 aflyse sin koncert på Northside på grund af stemmeproblemer. Siden er han kun blevet en endnu større verdensstjerne og med sit storladne album 'The Thrill of It All', giver han nu sin første danske koncert den 20. april i Royal Arena.Depeche Mode kan ikke få nok af DanmarkDen legendariske engelske musikgruppe har de sidste ti år givet ikke mindre end syv koncerter i Danmark. I 2018 giver de yderligere to, når de først den 9. januar fylder Royal Arena for derefter til sommer at give deres første danske festivalkoncert som hovednavn på Tinderbox i Odense.Oplev også:Lady Gaga – Royal Arena – 17. februarKendrick Lamar – Royal Arena – 1. martsMetallica – Jyske Bank Boxen – 27. martsGuns N' Roses – Dyrskuepladsen i Odense – 6. juniRoger Waters – Jyske Bank Boxen – 7. augustU2 – Tid og sted endnu ikke annonceret

U2 skriver på deres hjemmeside, at de vil spille i Danmark i 2018. Der er endnu ikke offentliggjort nogen dato. (Billede: FLAVIO LO SCALZO)

Musikalbum:Kan Lukas Graham lave et nyt verdenshit?Lukas Graham fik i 2015 et vaskeægte verdenshit med nummeret '7 Years', der blandt andet gav dem tre nomineringer ved den amerikanske Grammy-uddeling. 2017 brugte gruppen på at skrive nye sange, og i 2018 forventer de så at kunne præsentere deres tredje album, der tekstmæssigt formentlig kommer til at handle om forsanger Lukas Forchhammers nye status som far. Der er endnu ingen udgivelsesdato.

Kan Lukas Graham lave et nyt verdenshit? (Billede: Jens Nørgaard Larsen)

Nephew med nyt medlemSimon Kvamm og co. afslørede i efteråret, at de efter fire års pause er tilbage med blandt andet en kommende koncert på Roskilde Festivalens Orange scene. Et nyt sjette album fra Nephew skulle også udkomme i 2018, hvor de har fået det nye medlem Marie Højlund fra Marybell Katastrophy med på holdet. Der er endnu ingen udgivelsesdato.Genfødt Thomas HelmigKongen af dansk pop var som genfødt, da han sidste sommer lagde det rock-kritiske publikum ned på Northside-festivalen med en koncert, der sjældent vil blive glemt i Aarhus. Comebacket skulle være fulgt op med et album i efteråret, men af uvisse årsager blev det udskudt til 2018. Der er endnu ingen udgivelesdato

Glæd dig også til nye album fra:TV 2MedinaPeter SommerMarie KeyOh LandGorillazArctic MonkeysJack WhiteKylie MinogueSelena GomezShawn MendesMuse

Film:Rasmus Bjerg som John MogensenRasmus Bjerg er som født til rollen som den folkekære protestsanger. Ole Bornedal er instruktør og har valgt at tage udgangspunkt i John Mogensens unge år som medlem af gruppen Four Jacks, der blandt andet talte Otto Brandenburg. 'Så længe jeg lever' har premiere den 8. marts.'Terkel i knibe 2'Anders Matthesen vender den 25. december tilbage med animationsfilmen 'Ternet Ninja', der uden at være en direkte opfølger til 2004-hittet 'Terkel i knibe' alligevel giver et gensyn til elskede karakterer som Stewart Stardust og hovedpersonen Terkel, der nu er blevet voksen. 'Ternet Ninja' udkom som børnebog i efteråret 2016.

Anders Matthesen er i 2018 klar med en ny animationsfilm. (Billede: Ida Guldbæk Arentsen)

Sidste omgang med Nikolaj Lie KaasDen 4. oktober er der premiere på den fjerde 'Afdeling Q'-film, 'Journal 64', som bliver den foreløbig sidste med Nikolaj Lie Kaas i hovedrollen som vicekriminalkommissær Carl Mørck. De første tre film blev set af omkring 700.000 danskere, så mon ikke det her også blive årets store danske film.Glæd dig også til at se:'Fifty Shades Freed' – 8. februar'Tomb Raider' – 15. marts'Avengers: Infinity War' – 26. april'Jurassic World 2: Fallen Kingdom' – 7. juni'Solo: A Star Wars story' – 24. Maj'Mama Mia 2: Here We Go Again' – 19. juli'Fantastiske skabninger 2: Grindewalds forbrydelser' – 15. november'The House That Jack Built' – 29. november'Unge Astrid' (Filmen om Astrid Lindgren) – 6. december'Bohemian Rhapsody' (Filmen om Freddie Mercury) – 25. december

Svenske Alicia Vikander er i 2018 aktuel som Tomb Raider. (Billede: ADRIAN SANCHEZ-GONZALEZ)

TV-serierEr 'Klovn' stadig Danmarks sjoveste serie?I 2018 har Casper Christensen og Frank Hvam premiere på syvende sæson i deres 'Klovn'-serie. Der er gået ni år siden sidst, og Iben Hjejle er skiftet ud med Lene Nystrøm. Spørgsmålet er om de stadig 'har den'. Med skiftet fra TV 2 Zulu til hovedkanalen TV 2 er forventningspresset højt. Der er endnu ikke kommet en premieredato.

Casper Christensen og Frank er klar med en ny omgang 'Klovn'. (Billede: Simon Læssøe)

'Badehotellet' åbner igenTV 2's største serie-succes i nyere tid fortsætter den 12. februar med en femte sæson. Historien er nået til sommeren 1932, og nu med den unge Fie (Rosalinde Mynster) som ejer af hotellet, efter at Morten (Morten Hemmingsen) reddede stedet fra at gå konkurs.

Sidste omgang med 'Broen'Saga Norén (Sofia Helin) og Henrik Sabroe (Thure Lindhardt) er i aften klar med den fjerde og sidste omgang 'Broen', der siden premieren i 2011 er blevet et internationalt fænomen med både amerikanske, russiske og franske versioner. Nye ansigter er Fanny Bornedal og Mikael Birkkjær.

Glæd dig også til at se:'Liberty' (Dramaserie baseret på Jakob Ejersbos roman) – DR1 i foråret'Herrens veje 2' – DR1 til efteråret'X Files sæson 11' – Viaplay 4. januar'The Handmaids Tale sæson 2' – HBO (Ingen dato)'Westworld sæson 2' – HBO (Ingen dato)

Sofia Helin og Thure Lindhardt under gallapremieren "Broen IIII". (Billede: Sarah Christine Nørgaard)

Hvad glæder du dig til at opleve i 2018? Send en mail til krdn@bt.dk med dine bud.

Har du hørt nytårsafsnittet af BTMX-podcasten 'Vi elsker clickbait'? Download den gratis i iTunes eller lyt med her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx