Af Sebastian Kirk - 01/12-17 18:20

Selena Gomez åbner op: Derfor er hun sammen med Bieber igenSelena Gomez åbner op: Derfor er hun sammen med Bieber igen

Selena Gomez og Justin Bieber er sammen igen. Nu sætter hun ord på det 'nye' gamle forhold.

storybild

Selena Gomez ved American Music Awards i november 2017. (Billede: DANNY MOLOSHOK)

Forholdet mellem Justin Bieber og Selena Gomez er som taget ud fra en Hollywood-film.

Først var de sammen, så var de ikke. Så var de sammen igen, så var de ikke. I tre års tid var de on/off, mens begge i mellemtiden datede andre. Så begyndte Gomez at date The Weeknd, hvilket stod på i et lille års tid, inden de gik fra hinanden.

Selena Gomez og The Weeknd i september 2017. (Billede: ANGELA WEISS)

Men nu er 'Jelena', som sladderpressen gerne vil have, vi kalder parret, en ting igen.

Rygterne om deres genforening begyndte at svirre tilbage i oktober, og siden er de blevet set - og fotograferet - sammen adskillige gange. Blandt andet kyssede de for nylig til en ishockey-kamp, og dermed var al tvivl mere eller mindre ude.

Nu står Selena Gomez så frem og fortæller, hvad der har bragt de to tilbage til hinanden. Det gør hun til det amerikanske magasin Billboard, der netop har kåret hende til 'årets kvinde'.

Forsiden af det nyeste Billboard Magazine, hvor Selena Gomez er kåret til 'Årets Kvinde'. (Billede: Billboard)

Her bliver hun blandt andet spurgt ind til, hvad der har fået hende til at gå tilbage til sin ekskæreste:

»Jeg er 25. Jeg er ikke 18, 19 eller 20. Jeg værdsætter folk, der virkelig har haft en indflydelse på mit liv. Før i tiden forcerede jeg måske noget, der ikke var rigtigt (at være sammen med Bieber, red.). Men det betyder ikke, at det at holde af én nogensinde forsvinder,« forklarer den 25-årige sangerinde.

Selena Gomez og Justin Bieber tilbage i november 2011. (Billede: VALERIE MACON)

Ifølge rygterne var bruddet mellem The Weeknd - med det borgerlige navn Abel Tesfaye - og Selena Gomez ikke specielt kønt. Først slettede han alle spor af sin ekskæreste på sociale medier, og siden begyndte han angiveligt at date en af Justin Biebers andre ekskærester.

Men til Billboard fortæller Selena Gomez en helt anden historie. I interviewet siger hun, at bruddet mellem de to foregik på ualmindelig udramatisk vis.

»Noget, jeg er rigtig stolt over, er, at der er så stærkt et venskab (mellem hende og The Weeknd, red.). Jeg har virkelig aldrig oplevet noget lignende i mit liv. Vi gjorde det forbi som bedste venner, og det handlede oprigtigt om at holde af hinanden. Det var ret bemærkelsesværdigt for mig,« fortæller hun.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx