Af - 14/06-17 15:56

Gik ud af skolen: Sådan fik Carl-Emil 100.000 Instagram-fans på tre månederGik ud af skolen: Sådan fik Carl-Emil 100.000 Instagram-fans på tre måneder

For to år siden debuterede han som Billy Elliot i musicalen af samme navn på Det Ny Teater. Hans forældre tog ham ud af folkeskolen og nu hitter han stort på de sociale medier.

storybild

(Billede: Privatfoto)

- Jeg har en del udenlandske følgere. Der er mange fra Rusland, Indonesien og USA. Jeg synger og taler engelsk i mine videoer, for man kan ligeså godt tænke stort fra start af.

15-årige Carl-Emil Lohmann fra Lejre ved Roskilde er på rekordtid blevet kæmpestor på de sociale medier. Siden han den 4. marts uploadede sin første video på Instagram, har han i dag næsten 110.000 fans, der hver dag følger med i hans små musikalske indslag, hvor han synger forskellige pophits.

- Jeg synes stadig, det er lidt uvirkeligt, fortæller Carl-Emil til metroxpress.

Se billederne: Vild med dans-stjerne nyder sin nye kæreste
Se billederne: Vild med dans-stjerne nyder sin nye kæreste

- Jeg prøver bare at lave originalt indhold, og så tror jeg, at jeg har været heldig. Det eksploderede omkring påsken, hvor en sangprofil, der har over en halv million følgere, skrev om mig på deres side. Jeg elsker at synge og håber, jeg en dag kan få en kontrakt med et pladeselskab.

Han er ikke helt ny i rampelyset. Han kommer ud af en musikalsk familie, hvor hans storesøster også er tilknyttet Det Ny teater, hans mor er uddannet musiklærer og hans far sang som barn sang i DR’s drengekor.

For to år siden gik Carl-Emil til audition på musicalen ’Billy Elliot’ på Det Ny Teater og fik kun 13 år gammel hovedrollen.

NU starter det: Her er årets første GENIALE vognbannere
NU starter det: Her er årets første GENIALE vognbannere

Det blev en kæmpe succes. Anmelderne kaldte ham for ’Danmakrs nye musicalstjerne’ og for at kunne holde fuld fokus på forestillingerne, valgte hans forældre at tage ham ud af folkeskolen.

- Det var lidt drastisk, men vi fik det til at fungere. Min mor er skolelærer, og så har jeg en privatlærer tilknyttet, så jeg har tid til at træne, holde Instagram kørende og blive en dygtigere sanger. Jeg går i 8. klasse nu, og planen er at jeg skal fortsætte folkeskolen ud med hjemmeundervisning, forklarer Carl-Emil, der drømmer om en international karriere.

- Efter sommerferien starter jeg på et sang-institut i Hellerup, hvor der er nogle sindssygt dygtige lærere, der kan forberede mig på at komme ind på en musical-skole i England, som jeg håber at kunne komme ind på om et par år. Drømmen er, at jeg en dag kan udgive min egen musik.

Følg med på Instagram her:

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx