Af Ivar Carstensen - 04/07-17 22:35

Populær tv-vært får kritik for uheldig dobbeltrollePopulær tv-vært får kritik for uheldig dobbeltrolle

Vært for forbrugermagasinet på DR, Lillian Gjerulff Kretz var hyret til ordstyrerjob på Folkemøde for høreapparatfirma, som var emne for forbrugermagasinet.

storybild

Lillian Gjerulf Kretz - kritiseres for bijob for høreapparat-branchen, samtidig med at hun var studievært på Sundhedsmagasinet om samme branche. (Billede: Erik Refner)

Samme måned som  DRs Sundhedsmagasinet var i gang med at lave et program om høretab, der blev delvis optaget på virksomheden Oticon, indgik værten på programmet Lillian Gjerulf Kretz en aftale med Oticon og to andre høreapparat-firmaer om, at hun skulle være ordstyrer  ved et arrangement på Folkemødet i Bornholm.

Det var ikke i overensstemmelse med DRs etiske standard, skriver Brugernes redaktør på DR, Jesper Termansen i en gennemgang af sagen på DRs hjemmeside. Gennemgangen bygger på en afgørelse, hvor en seer havde klaget over, at programmet med titlen »Kan du høre hvad jeg siger« var i lommen på høreapparat-industrien. Det afvises dog af den afgørelse, som Jesper Termansen kommer frem til efter en grundig gennemgang. Men med hensyn til bijobbet er der noget at komme efter, skriver Brugernes redaktør.

»Klageren pegede også på, at den ene af værterne i programmet om høretab var hyret af Oticon til at være ordstyrer på Folkemødet på Bornholm netop i en debat om høretab. Tre høreapparatproducenter havde slået sig sammen om at betale det arrangement, og debatoplægget til mødet var udtryk for høreapparat industriens synspunkter. Tilladelsen til ordstyrerjobbet var givet i midten af april nogenlunde samtidig med, at Sundhedsmagasinet arbejdede på programmet om høretab, hvoraf en del af optagelserne foregik på Oticons hovedsæde,« gennemgår Termansen forløbet og konkluderer:

»Det er ikke noget heldigt sammenfald. DRs medarbejdere må gerne være lønnede ordstyrere på blandt andet Folkemødet, hvis deres chef skønner, at det er ok. Bijobreglerne siger, at en DR-ansat må tjene op til 300.000 kroner om året ved den slags arrangementer. Men der står også i DRs etik, at chefen skal tage stilling til, »om der kan rejses tvivl om interessekonflikt eller sammenblanding af interesser.” Det kan der godt i dette tilfælde. Ikke at der nødvendigvis er det, men mistanken foreligger. Derfor burde tilladelsen ikke være givet.,« fastslår Jesper Termansen.

Tilladelsen blev givet af den afgåede nyhedsdirektør Ulrik Haagerup og efterfølgende har DR Nyheders redaktionschef for indland Kirsten Marie Svendsen erkendt, at det var en fejl.

»Når man kigger på sagen samlet så skulle der ikke i det konkrete tilfælde - så tæt på udsendelsen af et program med dette emne -  være givet tilladelse til bijobbet ved folkemødet. Dette fordi der samlet set er en risiko for, at der kan rejses tvivl hos nogle seere om DR Nyheders uafhængighed i forbindelse med det pågældende indslag,« siger Kirsten Marie Svendsen i DRs gennemgang af sagen.

Der har tidligere været kritik af DR-medarbejderes bijob, og derfor satter DR-ledelsen på et tidspunkt grænsen for indtjening til 300.000 kroner ved bijob. Samtidig besluttede man at gøre det offentligt, hvilke bijob, medarbejderne måtte have. De kan ses her. Det er dog værd at overveje, om reglerne er skarpe nok, mener Jesper Termansen.

»Det fremgår ikke, om medarbejderen får løn eller arbejder ulønnet. Det var en værdifuld oplysning, som burde med i bedømmelsen. På den måde ville enhver interesseret selv kunne læse aftalerne og danne sig sit eget indtryk. Det vil jo ikke forhindre de pågældende i at tage et ordstyrerjob. Det er en overvejelse værd, om ikke man skal undlade at give dispensation fra loftet på 300.000 kroner og ligeledes, at man skal undlade at en medarbejder kan blive undtaget fra listen om bibeskæftigelse,« skriver Jesper Termansen.

Til Berlingske uddyber han, at han forventer at dykke mere ned i bijob-praksis i sin næste halvårrapport - og at det vil gavmne DRs troværdighed med mere præcise regler.

»Min påstand vil jo være, at det vil være til fordel for DR, og de der skal administrere reglerne, hvis man prøvede at være lidt mere skarp på fortolkningen af grundlaget. Så vi får nogle trædesten for at træffe en afgørelse, det er jo et emne, der interesserer mange,« siger Jesper Termansen.Etikchef i DR, Inger Bach, er dog ikke umiddelbart klar til at stramme reglerne for de ansattes oplysningspligt.»Vi har jo nogel stramme regler om bibeskæftigelse, og der skal søges om godkendelse i hvert tilfælde og alting lægges frem på DRs hjemmeside. Vi har vurderet, at vi ikke vil fortælle om personlige lønforhold. Så foreslår Jesper, at man kunne sætte et kryds ud for lønnet eller ulønnet bijob, og det kunne man godt overveje. Men det afgørende er jo, om der opstår et afhængighedsforhold i forhold til bijobbet, og det kunne der også gøre i ulønnede tilfælde. Så det afgørende for os er transparens,« siger Inger Bach til Berlingske.Ifølge DRs etikchef er det kun ganske få DR-ansatte, der når op omkring loftet på de 300.000 kroner årligt og kun et par stykker, der får dispensation for loftet. Og så handler det oftest om, at de pågældendes bogsalg tjener for meget ind, siger Inger Bach.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Prins Vincents reaktion på 'Andens'...
bt.dk
Ny Superliga-sensation: Hattrick-helt...
bt.dk
8 'gode' grunde: Derfor synes...
bt.dk
Undrede du dig også? Derfor kom...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx